- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
903

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIK. 9 11

derpaa til Møre og blev der lang tid. Dette skede to aar efter
kong Haakons fald eller i 963.

Sigurd jarls søn Haakon, senere kaldt den mægtige, var
paa den tid, hans fader blev dræbt, omtrent 25 aar gammel, lian
var født benved 937. Han var opkaldt ikke efter sin farfader,
men efter Haakon Adelstensfostre, som opholdt sig ved et
julegilde paa Lade, da Bergljot, Sigurd jarls hustru og Thore jarl
den tauses datter, første julenat fødte denne søn, som kongen
selv øste vand paa og gav ham sit navn. Haakon var i
Ind-herred, da efterretningen om hans faders drab kom. Han var
yndet af alle folk i egnen og havde mange frænder, saa det
var ikke vanskeligt at faa alle trønderne til at reise sig mod
kongerne. Hvert skib, der kunde bruges, blev skudt i sjøen.
De valgte Haakon til jarl og høvding, og han styrede med hele
skaren ud fjorden. Gunhilds sønner skyndte sig til Romsdalen,
og derfra til Søndmør, og fra begge sider holdt man øie med
hinanden. Haakon forsvarede Trøndelagen saa godt, at Gunhilds
sønner ingen indtægter fik, og at ingen af dem vovede sig
indenfor Trondhjemsfjordens munding. Han leverede dem flere
træfninger, og paa begge sider dræbte de folk. Men bønderne blev
kjede af denne feide, og det lj^kkedes fælles venner at stifte fred.
Haakon skulde beholde det samme herredømme i Trøndelagen, som
hans fader havde havt. Dette forlig bekræftedes med de
høi-tideligste forsikringer, og der skal en kort tid have hersket stort
venskab mellem dronning Gunhild og Haakon, skjønt de brugte
kneb mod hinanden.

Fagerskinna fortæller kun, at da Haakon hørte om sin faders
død, udrustede han skibe og reiste med denne flaade først til
Viken, derpaa til Østersjøen og herjede i Sverige, hos gauter,
vender og kurer, altsaa rundt om i Østerveg, men var fredelig
om vintrene i Danmark; han gjorde sig til ven med danekongen
Harald Gormssøn ved gaver.

Landnåma, der er et af kongesagaerne aldeles uafhængigt
oldskrift, kalder Grjotgard, Haakons farbroder, Lade-jarl, saa denne
maa have været indsat til jarl en stund efter Sigurds dod og
have boet paa Lade.

Det gamle kvad Vellekla, som skalden Einar Skaaleglam
digtede for Haakon jarl, og hvori han besang hans hedrifter,
omtaler. at Haakon havde kjæmpet med Grjotgard og to andre
jarlesønner og fældet dem, uden at det kan sees, hvor denne
kamp foregik.

Sammenhængen synes efter P. Munch at være følgende:
Efter Sigurd jarls drab har Haakon grebet til vaaben og faaet
stort tillob af trønderne, saa at kongerne for det første fandt det
raadeligt at slutte forlig med ham. Han har derpaa endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0937.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free