- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
906

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8lJ8

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

barhederne, brod hovet ned og brændte det med gudebillederne.
Bønderne samlede sig da og vilde angribe kongen, som fandt det
raadeligst at seile til Haalogaland, men i Bjørnør eller Namdalen
fik han høre, at de nordlandske høvdinger Thore Hjort. Øivind
Kinnriva og Haarek af Tjotta havde samlet en hær mod ham,
hvorfor han vendte tilbage til Trondelagen, hvor bonderne havde
spredt sig. Anlægget af Nidaros tillægges Olav Tryggvessøn ved
denne tid omkring 997.

Kong Olav stevnede indbyggerne omkring Trondhjemsfjorden
til 8 fylkers thing paa Frosta, men bonderne forandrede
thing-budet til et væbnet opbud eller til hærpil, som det heder;
hærpilen havde et reb eller et vidjebaand hængende i den ene
ende og kaldte alle mænd væbnede til thinget.

Da kongen kom til thinget, var bonderne kommet fuldt
væbnet. Paa thinget talte kongen til folket om at antage
kristendommen. Men han havde ikke talt længe, før bonderne raabte,
at han skulde tie; ellers vilde de gaa paa og jage ham bort.
«Saa gjorde vi,» sagde de, «meel Haakon Adalstensfostre, da han
kom med sligt paalæg, og vi skatter ikke dig høiere end ham. •
Da kong Olav saa, at bønderne var hidsige, og da der var mange
bevæbnede folk, saa han ikke kunde staa sig imod dem,
forandrede han sin tale og gjorde sig venner med bonderne. Han
vilde reise til deres største blot og se, hvorledes de bar sig ad.
Da skulde de alle overveie, hvorledes de vilde have det, og da
skulde de nok blive enige. Da kongen talte venlig til bønderne,
blev de blide, og alt gik derfor rimelig og fredelig; det blev
aftalt, at til midtsommerblot paa Mære skulde alle høvdinger og
mægtige bønder komme, og saa skulde kong Olav komme der.

Det var Skjegge, en mægtig bonde, kaldet Jernskjegge, fra
Ophang paa Yrjar, som forst talte paa thinget mod kongen og
var bøndernes fører. Thinget opløstes, og bonderne reiste hjem
og kongen til Lade.

Da blotet skulde holdes paa Mære, gjorde Olav et stort
gjæstebud paa Lade; han indbød høvdinger og storbønder paa
Strinden og i Guldalen. Den förste kveld blev der skjænket godt
i, og de blev meget drukne, og om natten sov alle mænd i ro.
Om morgenen lod kongen læse messe og saa blæse til husthing;
alle hans folk gik fra skibene til thinget. Der talte kongen. Paa
Frosta havde bonderne forlangt, at han skulde blote med dem,
som kong Haakon Adalstensfostre gjorde. De blev enige om at
mødes paa Mære og der gjöre et stort blot. Men hvis jeg skal
blote med eder, da vil jeg blote mennesker, ikke træller eller
onde mænd; til gave til guderne vilde han vælge de bedste
mænd. Han nævnte da Orm Lygra af Medalhus (i Melhus),
Styrkaar af Gimsar (i Melhus), Kaar af Gryting (i Orkedaleu),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0940.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free