Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8lJ8
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
frænder. Men Olav havde sveget det løfte, han i sin tid havde
givet trønderne, da de tog ham til konge, og skuffet den tillid,
de ved denne leilighed viste ham, og Skjegges drab var efter
beretningen skeet efter kongens bud.
Som deltagere i slaget ved Svolder aar 1 000 nævnes disse
ind-trøndere: Ketil Høie og Torfinn Eisle, Haavard og hans brødre
fra Orkedalen. Derhos nævnes Aan skytte fra Jemteland.
Ved kong Olavs fald var foreningsbaandet mellem rigets
enkelte dele paany opløst. Kun Frostathingslagens fylker holdt
nogenlunde sammen.
Jarlerne Erik og Svein, som boede paa Lade, antog senere
kristendommen og lod sig døbe, men de lod enhver tro, som han
vilde. Med kristendommen gik det tilbage i den del af landet,
der stod under deres umiddelbare herredømme, fornemmelig i
Trondelagen, Namdalen og Haalogaland.
I kystdistrikterne, Trøndelagen og Haalogaland var vel
mængden af befolkningen kristnet i navnet. Men de ældre, fra
hedenskabets tider bestaaende love var ikke forandret saaledes,
at de passede til kristendommen og den kristelige leveskik,
mange hedenske skikke og forestillinger vedblev endnu, og
tilbagefald til hedendommen var hyppige. Jarlerne Erik og Svein,
heder det i sagaerne, havde godt overholdt den gamle lov og
landsret, men med hensyn til kristendommen lod de enhver gjøre,
som han vilde. Paa de fleste steder i sjøbygderne var folk døbt,
men kristelig lov var ukjendt for de fleste; i de øvrige dele af
fjeldbygderne var det derimod endnu vidt og bredt aldeles
hedensk; det til sig selv overladte folk holdt helst paa den tro,
som det i sin barndom havde lært.
En del af de tildragelser, som fortælles i sagaen om
Gunnlaug Ormstunge og Skalde-Ravn, henlægges til Levanger og
Værdalen. De to islandske skalde, der var skinsyge paa hverandre
og derhos begge elskede Helge, datter af Thorstein Egilsson paa
Borg, havde udfordret hverandre til holmgang, og det blev da i
1010 bestemt ved lov, at holmgang skulde være afskaffet paa
Island. For at komme til at slaas reiste de til Norge.
Ravn kom til Trondhjem og blev der, især i Levanger, først
en vinter, siden sommeren efter (1011) og den følgende vinter.
Gunnlaug blev opholdt og kom ikke til Norge før om høsten
derefter, medens Ravn opholdt sig paa Levanger. Erik jarl, som
vidste, i hvilket ærinde han og Gunnlaug var komne, forbød
strængt al tvekamp mellem dem i sit rige. Trods jarlens forbud,
vikle Gunnlaug opsøge Ravn. Jarlen som vidste, at Ravn allerede
havde forladt Levanger for at reise til Sverige, gav ham to
ledsagere. Gunnlaug havde ogsaa en af sine frænder og et par
venner med. Ved ankomsten til Levanger hørte han, at Ravn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
