Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8lJ8
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Ligeledes er det selvsagt, at de samtaler, som gjengives ord
til andet, at de taler, som holdes, ikke maa opfattes anderledes
end som midler for vedkommende historieskrivere til at skildre
vedkommendes karakter og til at give skildringen mere liv.
Men i store træk kan begivenhederne under Olavs regjering
vistnok ansees som opbevaret og gjenfortalt nogenlunde korrekt.
I fortalen til den udførligere saga om Olav den hellige (Saga
Olafs konungs ens helga, udgivet af P. A. Munch og C. R. Unger)
fortæller forfatteren, der utvivlsomt er Snorre, om sine kilder:
Præsten Are Thorgilssøn, kaldet den kundskabsrige (frööe),
der levede fra 10(58—1148, var den første, som paa Island skrev
ned paa norrønt maal, hvad han vidste om nyt og gammelt.
Are nævnte selv i sine boger de hjemmelsmænd, som han
havde for begivenhederne i Norge. Det er først Odd Kolssøn,
sønnesøn af Siduhall, og han havde sine beretninger fra den gamle
Thorgeir Avraadeskald, som var en vis mand og saa gammel, at han
boede paa Nidarnes, da Haakon jarl den mægtige blev dræbt.
Haakon jarl blev dræbt i 995, og de beretninger, som Thorgeir
gav, har altsaa kun gaaet igjennem en mand, Odd, til Are. Videre
nævner Are som en af sine kilder Hall i Haukadal, født i 996
og død i 1089; han var Olav den helliges ven, og i sin alderdom
fostrede han Are. Are var hos Hall, fra han var 7 til han var
21 aar. Are har sikkerlig meddelelser om Olav den hellige
fra dennes samtidige og kjending. Ares andre kilder, Teit
Biskops-søn, sønnesøn af Siduhall, videre Turid, datter af Snorre gode,
dod 1031, samt Sæmund Frode, født omkring 1056 og død 1133,
kan alle have sine beretninger om Olav den hellige fra hans
samtidige og kjendinger. Der er da grund til at tro, at de historiske
begivenheder, som omtales i sagaerne om Olav Haraldsson i den
tid, han var konge i Norge, er i det store nogenlunde rigtig
gjengivet, om end hans sagaer som nævnt tildels er opfyldt med
legender, tilsætninger og opdigtede begivenheder, der er gjort
istand for at forberede hans senere stedfundne helliggjørelse.
Fra den tid, da Olav toges til konge paa Oplandet 1015,
regnes hans regjerings begyndelse. Han kunde dog ikke ansees
for ret konge i Norge, før han var anerkjendt af trønderne. Men
i Trøndelagen holdt Svein jarl til med sine tilhængere, og det
var dristigt af Olav at vove sig did. Svein paa sin side havde
ikke grund til at vente ham. Olav drog hurtig fra Oplandene
over fjeldet ned til Trøndelagen for at overrumple Svein, der
holdt sin julegjæsting paa Steinker 1015.
I Meldalen holdt han thing med bønderne, og de var ikke
mand sterke nok og hyldede ham, men de sendte bud til
Orke-dalen for at melde Olavs ankomst. Einar Tambarskjelver, hvis
ættegaard var Gimsar i Melhus, lod opbyde thegn og træl for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
