Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK
915
lod bønderne fare hjem; om de end negtede det, skulde han faa
sandheden at vide; hvorledes det end havde været hidtil, saa
burde de ikke gjöre sligt oftere. Bønderne reiste hjem og
fortalte om sin reise, og at kongen var temmelig vred.
Olav holdt stort gjæstebud ved paaske 1021 for mange
bymænd og bønder. Efter paaske lod kongen sine skibe sætte paa
vandet og lod dem ligge færdige ved brj’ggerne. Kong Olav
sendte efter paaske bud til Værdalen efter sin aarmand Thoraide,
som drev kongsgaarden paa Haug i Værdalen. Thoraide reiste
straks ud til byen, og kongen spurgte, hvad som var sandt
i det, som fortaltes om indtrøndernes skikke, at de blotede;
han skulde sige det, som var sandt. Thoraide svarede, at han
havde taget med til byen sine to sønner og konen og alt det losøre,
han kunde faa med. Hvis kongen vilde hore sandheden om dette,
skulde han være til tjeneste, men hvis han sagde det, som det
var, saa flk kongen se til, hvorledes det gik ham. Kongen vilde
høre sandheden^ han skulde sørge for, saa det ikke skulde skade
ham. Thoraide sagde da, at i ludherred var næsten alle hedninger
;<f tro, om end nogle var døbte. Det var deres skik, at de havde
et blot om hosten til vinterens komme, et midtvinters og et
tredje ved sommerdag til sommerens komme. Øiner og
spar-bygger, værdøler og skøiner var med paa dette. Tolv mænd
forestod blotgilderne, og den vaar skulde Ølver holde gjæstebudet;
han havde nu meget strid med dette paa Mære, og did var bragt
al kost til gildet. Da kongen horte dette, bad han blæse sammen
sine folk til skibene og nævnte op førere for hver flok. Kongen
havde 5 skibe og 360 mand og seilede ind fjorden med god
bør, og ingen ventede, at han skulde komme saa raskt derind.
Kongen kom om natten ind til Mære og slog mandring om
busene. Ølver blev fangen, og kongen lod dræbe ham og mange
andre, tog gjæstebudskosten ombord paa sine skibe og alt gods,
bohave, klæder og værdigjenstande, som var fort did ; han skiftede
det som bytte mellem sine mænd. Kongen hjemsøgte dem, som
han troede havde havt mest del i dette; nogle blev satte i jern,
nogle kom bort ved flugt, mange mistede sit gods. Kongen holdt
thing med bønderne; da han havde saa mange mægtige mænd i
sin vold, lovede deres frænder og venner kongen lydighed, og de
reiste sig ikke mod kongen den gang. Han omvendte alle til
den rette tro, indsatte præster og lod bygge kirker. Kongen
dømte Ølver ugild, det vil sige, der skulde ikke bødes for drapet.
Kongen inddrog til eiendom alt hans gods; af alle de andre, som
han syntes mest skyldige, lod han nogle dræbe, nogle lemlæste,
nogle drev han fra landet, men af nogle tog han bøder. Kongen
reiste da tilbage ud til Nidaros.
Ølvers kone, Sigrid, blev senere gift med Kalv Arnessøn; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
