- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
916

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8lJ8

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

var søn af Arne Armodssøn, som var gift med Thora, datter af
Thorstein Galge. Arne og Thoras borti var, foruden Kalv, Finn,
Thorberg, Aamnnde, Kolbjørn, Ambjørn, Arne, Ragnhild ; Ragnhild
var gift med Haarek af Tjotta. Arne var en mægtig lendermand
og en god ven af kong Olav. Hans sønner Kalv og Finn var
hos kong Olav og var hædret der. Sigrid, den kone, Ølver paa
Egge havde efterladt sig, var ung og vakker, ætstor og rig; hun
var et godt gifte, og det var kongen, som skulde gifte hende
bort. Hun og Ølver havde to unge sønner. Kalv Arnessøn
ønskede at gifte sig med Sigrid. Kongen gav hende til ham og
dermed de eiendomme, som Ølver havde havt. Kongen gjorde
ham til lendermand og til sin fuldmægtig blandt indtronderne.
Kalv blev en mægtig høvding og han var en klog mand.

Sigrid var søster til Thore Hund paa Bjarkø. Kalv tog bolig
paa Egge og kaldtes derfor ofte Egge-Kalv. Venskabet mellem
ham og kong Olav blev ikke af lang varighed.

Den sidste vinter (102tj Olav var i Trondelagen, gjorde han
et forsøg paa at faa skat fra Jemteland; hans skattekrævere havde
siden Thrond Hvites uheldige sendelse i 10 aar ikke været i
Jemteland. Olav betragtede det som et af de landskaber, paa hvilke
sveakongen havde gjort afkald, men denne vedblev at kræve skat
og sendte sysselmænd did.

Sidst i aaret 1028 vilde kongen sende folk til Jemteland for
at kræve skat. Ingen af hans mænd havde synderlig lyst til at
paatage sig hvervet. Islændingen Thorodd Snorressøn, som var
kjed af et tvungent ophold hos Olav, mente, at det var ham det
samme, hvad fare han udsatte sig for, naar han blot kunde komme
bort. Kongen sendte ham da med 11 mand til Jemteland.
Thorodd opsøgte lagmanden Tliorar og underrettede ham om sit
ærinde. Et thing blev tilstevnet, og mange folk samlede sig.
Thingalmuen svarede enstemmig, at de ingen skat vilde betale
Norges konge; nogle vilde, at sendemændene skulde hænges, andre,
at de skulde blotes til guderne. De besluttede at opholde dem,
til sveakongens sysselmænd kom, saa kunde der nærmere
bestemmes om deres skjæbne.

Ved juletider, da jemterne var drukne, talte de meget, og
Thorodd fik hore, hvad der ventede ham. Det lykkedes ham
omsider at flygte, og han og en af hans ledsagere traf paa Arnljot
Gelline, der hjalp dem.

Arnljot Gelline nævnes paa kong Olav Tryggvesons tid, idet
det siges, at Vikar af Tiundaland, en af kjæmperne paa Ormen
Lange, var en broder af Arnljot Gelline. Arnljot har efter dette
været svensk af fødsel, fra Tiundaland eller det landskab, hvor
Upsala ligger. Han havde slaaet sig paa røveri og stimandsfærd,
uvist af hvilken grund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free