- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
923

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIK.

Høvdingerne blev enige om, at Kalv skulde være høvding
for hæren og fordele alle, som han vilde.

Kalv satte op sit mærke som hovedbanner og stillede under
det sine huskarle og Haarek fra Tjotta med hans flok. Thore
Hund med sit folge skulde staa foran merket; der var ogsaa en
udvalgt skare djerve og vel væbnede bønder paa begge sider af
Thore. Fylkingen var baade lang og tyk, og i fylkingen var
der trønder og haaløiger. Paa høire haand af fylkingen stod en
anden fylking, vistnok morer, romsdøler og namdoler; men til
venstre for hovedfylkingen havde ryger og horder, sogninger og
firder sin fylking, og de havde det tredje mærke.

Thorstein knarresmed eller skibsbygger var en god
haandværket stor, sterk og ihærdig. Kong Olav havde til straf for et
drab taget fra ham et nyt og stort skib, som Thorstein havde
bygget. Thorstein gik did, hvor Thore Hund stod; han vilde
være ifølge mçd ham, og være den første til at bære vaaben mod
Olav, fordi haw ranede fra ham hans gode skib. Thore tog imod
Thorstein.

Da bøndernes f3-lking var stillet op, bad lendermændene
stridsmændene give agt paa sin plads, hvor de skulde staa, eller
under hvilket mærke enhver skulde være, og hvor nær mærket
han skulde staa. De bad dem være raske til at gaa i fylking,
naar lurene lød, og der blæstes til slag, og da gaa frem i fylket
hær, thi de havde endnu en lang vei at føre hæren frem, og det
var at vente, at fylkingerne vilde komme i uorden. De synes
saaledes at have fylket hæren i nogen afstand fra Stiklestad,
maaske nær fjorden. Siden eggede de hæren. Kalv sagde, at
de mænd, som havde hevn at tage over kong Olav, skulde gaa
under de mærker, som førtes mod Olavs mærke; de vilde ikke
faa bedre leilighed til hevn for det trælleaag, han havde lagt
paa dem; der hortes sterke raab og eggen over hele hæren.

Bonderne førte sin hær til Stiklestad, og da var kong Olav
kommet der med sin hær. Kalv og Haarek gik frem med mærket
forrest Da hærene mødtes, varede det lidt, før kampen begyndte;
bønderne ventede med at gaa paa, fordi folkene ikke var kommet
lige langt frem; de biede paa dem, som kom senere. Thore
Hund kom sidst med sine folk, thi han skulde passe paa, at
folkene ikke drog sig tilbage, naar hærraabet lød eller tienderne
saaes; Kalv og Haarek ventede paa Thore. Bønderne havde i
sin hær det raab til at egge: frem, frem, bondemænd!» Kong
Olav gik heller ikke paa, fordi han ventede paa Dag og hans
styrke. Kongens folk flk da øie paa Dags mandskab.

Da kom Thore Hund med sine folk og gik frem foran mærket
og raabte: «Frem, frem, bondemænd !>; Da lød_bøndernes
krigs-raab og de skjød med pile og spyd. Kongsmændene raabte nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free