Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8lJ8
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
ogsaa sit krigsraab; men derefter egge de de hverandre med det
feltraab, de havde lært: «Frem, frem, kristmænd, korsmænd,
kongsmænd!» Bønderne som stod ude i fyl kingearmen, raabte
det samme, som de hørte kongsmændene raabe. Da de andre bønder
hørte det, troede de, at de var kongsmænd, og angreb dem; de
kjæmpede indbyrdes og mange faldt, inden de drog kjendsel paa
hverandre.
Det heder, at Olav havde en gylden hjelm paa hovedet, et
hvidt skjold, og paa det var malet det hellige kors med guid.
I den ene haand havde han et spyd; ved beltet havde han et
meget skarpt sværd, som kaldtes Neite, med guldvævet haandtag;
han havde ringbrynje paa.
Kong Olav havde fylket sin hær paa et sted, hvor der er
noget høit, og hans folk stormede ned paa bønderne og gik saa
haardt paa, at bøndernes fylking hoiede sig for den, saa at brystet
paa kongens fylking kom til at staa der, hvor de, som var bagerst
i bøndernes hær, havde staaet for; mange af bønderne var da
paa vei til at flygte; men lendermændene og lendermændenes
huskarle stod fast, og det blev nu en meget haard kamp.
Bondehæren gik da paa fra alle sider; de, som stod fremst, hug,
og de, som stod nærmest dem, ståk med spyd, og de bagenfor
skjød med spyd, pile eller kastede sten, haandøkser eller
kastespyd.
Der blev stort mandefald under kampen paa begge sider,
rækkerne foran kongens mærke begyndte at tyndes. Kongen had
da Thord Folessøn, som bar hans mærke, føre det frem, og kongen
selv fulgte mærket med den skare, som han havde valgt til at
være nær i striden ; det var de vaabendjerveste og bedst rustede.
Da kong Olav gik frem af skjoldborgen og fremmest i
fylkingen, og bønderne saa ham i ansigtet, da ræddedes de og blev
haandfaldne.
Det er imidlertid efter Sigvat skalds vers, Snorre anfører dette,
og Sigvat var under slaget ved Stiklestad i Rom og har digtet
sine vers paa den tid, da man holdt paa at gjøre Olav til helgen,
saa meget af det, Sigvat skald beretter, er vistnok tendentiøst.
En enkelt mands ansigt kan ikke skræmme en hel hoben
væbnede mænd.
Kong Olav kjæmpede meget djervt; det heder, at han
huggede til lenderinanden Thorgeir af Kviststad tvers over ansigtet,
hug isonder næseskjærmen paa hjelmen og kløvede hovedet ned
forbi øinene, saa at det næsten gik af. I det øieblik stødte
Thord mærkestangen saa haardt ned, at den blev staaende; Thord
havde da faaet banesaar, og faldt der under mærket. Der faldt
ogsaa skaldene Thorfinn Mund og Gissur Gullbraa.
Paa denne tid kom Dag Ringssøn med sine folk; de fylkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
