Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8lJ8
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
saa stor, at de ikke vilde, at de mænd, som var faldne med
kongen, skulde faa en grav, som sømmede sig gode mænd ;
de kaldte dem ransmænd. Men de mægtige mænd, som havde
frænder blandt de faldne, agtede ikke paa dette ; de bragte sine
frænder til kirkerne og fik dem begravede.
Ovenfor er Olavs tog gjennem Værdalen og slaget ved
Stiklestad omtalt med udeladelse af alle de visioner og jærtegn, der
er kommet til som en forberedelse til hans ophoielse til helgen.
Der maa noie skilles mellem kong Olav saaledes som han var,
den historiske Olav, og den senere opkonstruerede St. Olav. I den
store Olavssaga kommer denne modsætning tydelig frem, idet
det heder:
Saare forskjelligt var omdømmet om ham og hans fremfærd,
medens han levede i denne verden ; thi mange sagde om ham,
at han var stolt og herskesyg, haard og hevngjerrig, knap og
gjerrig, rasende og vanskelig at komme tilrette med, ærgjerrig
og storagtig, og en mand, hvis rige i enhver henseende var af
denne verden; men de, som kjendte ham bedre, sagde, han var mild
og ydmyg, sagtmodig og god, venlig og blødhjertet, forstandig
og velvillig, majestætisk og alvorlig, oprigtig og paalidelig,
forsigtig og ordholden, gavmild og godgjørende, god og agtsom paa
sin vandel, aarvaagen og sindig i sin regjering, og at han strengt
holdt over Guds love og gode menueskers rettigheder.
Den første karakteristik kommer vistnok sandheden nærmest
og stemmer ikke daarlig med den karakteristik, som professor
Maurer giver af ham i sin bog om den norske folkestammes
omvendelse.
Olav synes i det hele at have været en dygtig mand,
udstyret legemlig og sjælelig med forskjellige evner. Men han havde
et haardt og heftigt sind, blev hurtig vred og var frygtelig i sin
vrede, idet han let overilede sig, hvor det gjaldt at fatte en
hurtig beslutning. Han var i høieste grad herskesyg og
egenraadig, ærgjerrig i stort som i smaat, ubændig i sin optræden,
og ude af stand til at tage hensyn til andre og ydre
omstændigheder. Han vilde vistnok det, som var ret, men altid satte
han paagaaende voldsomt igjennem det, han vilde. Han manglede
helt et frit og uhildet syn paa tingene, og en vis sneverhed
forbundet med en med denne nødvendig følgende fanatisk utaalsomhed
beherskede alle hans meninger og handlinger; dette træder saa
meget skarpere frem ved siden af hans voldsomhed. Selve hans
kristendom er overveiende borneret og formalistisk, idet den især
ytrer sig i en sneversynt overholdelse af helligdage og faste, i flittig
kirkegang og i andre ydre ting. Derhos var hans kristendom i
høieste grad overtroisk, idet han lagde i den grad vægt paa syner
og drømme, at de fratog ham evnen til at bestemme efter sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
