- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
935

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

97.3

hellighed, og alle talte nn ganske anderledes om kongen. Af
dem, som havde næret heftigt fiendskab mod ham, var det nu
mange, som sagde, at kongen nok var hellig. Man begyndte at
dadle de mænd, som mest havde egget til modstand mod kongen.
Biskop Sigurd fandt det raadeligst at reise til England til kong
Knut. Trenderne sendte bud til Oplandene efter biskop Grimkell,
og biskopen reiste straks, og aarsagen til, at biskopen reiste, var,
heder det, at han troede, det var sandt, som sagdes om kong
Olavs jertegn og hellighed.

Grimkell reiste til Einar Tambarskjelver, der vistnok da boede
paa Gimse, og det heder, at de talte om meget og blev enig om
alle ting.

Sandsynligvis er det her allerede bestemt, at Olav skulde
gjøres til helgen, og biskopen tager da de skridt, som er
nødvendige for at faa slaaet fast, at han var hellig.

Dertil hører da handlinger, som sømmer sig en hellig mand,
videre jertegn ^ levende live og efter hans død, og her er det
vigtigt at have vedkommende helgens legeme eller dele af samme,
ved hvilke der kan gjøres undere. Det gjaldt at gjøre rede for,
hvor Olavs legeme var, og biskopen sendte derfor bud efter
bonden paa Stiklestad, Thorgils Hahnasøn og hans søn Grim, og de
kom til Nidaros. Fra denne tid skriver sig vistnok den række
legender og bedragerier, ved hjælp af hvilke Olav gjordes til helgen.

Ogsaa Thore Hund synes at have hjulpet til med legender
om Olav.

Snorre beretter, at Thore Hund efter slaget ved Stiklestad
gik derhen, hvor Olavs lig laa, og stellede med det: han lagde
liget ned, rettede det og bredte et klæde over; og da han tørrede
blodet af ansigtet, da var kongens ansigt saa fagert, at der var
rødme i kinderne, som om han sov ; men det var meget lysere
end for, medens han levede. Snorre bemærker imidlertid, at det
var siden, han sagde det; Snorre selv tror det øiensynlig ikke.
Der kom kongens blod paa Thores haand og det randt op paa
haandfladen, hvor han før havde faaet et saar, og fra da af
trængtes ikke forbinding om saaret, saa raskt groede det. Om
denne hændelse fortalte Thore til alle og enhver, da kong Olavs
hellighed kom op. Thore Hund var den første til at fremhæve
kong Olavs hellighed blandt de stormænd, som havde været blandt
hans modstandere.

Grimkell fik Thorgils til at fortælle, eller man tør vel sige,
man lod Thorgils fortælle, at han havde budt kong Olav sin hjælp
i kampen; kongen takkede, men sagde, at Thorgils skulde sørge
for de saarede, og hvis Olav selv skulde falde i denne kamp,
skulde Thorgils yde hans lig den tjeneste, som trængtes. Thorgils
lovede dette.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free