Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE. 97.3
lig i den; men siden gjorde de en anden kiste og lagde halm og
sten i den og lukkede den omhyggelig. Da bøndernes hær var
borte fra Stiklestad, reiste de til Nidaros. Hvorledes de her gav
biskop Sigurds folk kisten med sten, som disse sænkede ned,
medens de selv reiste op Nidelven og begravede liget i en
sandmæle, er omtalt i beskrivelsen af Søndre Trondhjems amt.
Det er klart, at den beretning, som lægges Thorgils i
munden, er gjort for anledningen. Naar der senere fremvises et ikke
opløst lig som St. Olavs, efterat han har været død i 12 maaneder
og 5 dage, saa er det selvsagt, at liget ikke har været hans.
Hvor der blev af Olavs lig, kan ikke vides; maaske laa det
et sted i Værdalen ; maaske er det sænket i fjorden, men at det
ikke var det, som fremvistes i Nidaros som et ufortæret lig, fra
hvilket der opsteg en liflig lugt, er sikkert nok.
I den beretning, som Thorgils gav, eller som vel rettere
lagdes ham i munden, er der en række urigtigheder: den morke
nat, den blinde j^nand, som fik sit syn, lysene, som brændte
over det sted, hvor kongen laa. Dernæst er der en del
usandsynligheder, som historien om de to kister. Den hele beretning om
de to kister og om reisen med Olavs lig synes at være opdigtet.
Maurer ytrer, at det ligger klart i dagen, at kun politiske
motiver laa til grund for denne kanonisation, at denne kun var
et agitationsmiddel, som de misfornøjede høvdinger brugte mod
det fremmede herredømme; fra dansk side var man ikke sterk
nok til at kunne modsætte sig. Disse samme politiske motiver
maatte da selvsagt føre til, at man straks ved alle midler
arbeidede henimod, at der kom fart i den nye helgens kultus.
Maurer ytrer videre, at de kirkelige som verdslige
drivfjære til denne kanonisation kun er at soge og finde hos de
personer, som ledede den hele bevægelse, altsaa hos en Einar
Tambarskjelver, Kalv Arnessøn, Thore Hund, biskop Grimkell
o. s. v.; den store mængde af den almindelige mand var derimod
aabenbart troende fra først af og gik saa mfcget lettere i god tro
med paa den hele Olavsdyrkelse, som dyrkelsen af de afdøde var
almindelig under hedenskabet i Norge.
Dyrkelsen af de afdode er i Norge meget ældre end
kristendommens indførelse og er maaske den ældste religiøse kultus hos
vort folk. Helgendyrkelsen kunde saaledes ikke stille sig for den
store mængde som noget fremmed, tvertimod, og dette er visselig
et moment til forstaaelsen af den fart, som Olavsdyrkelsen tog.
Men ikke alene for den gamle dyrkelse af de afdode blev
Olav et surrogat; han kom ogsaa selv til at afløse en hedensk
guddom, som han havde virket imod, idet Olav i folkesagnet
kommer til at afløse guden Thor i dennes kamp mod troldene.
Som egte kristen helgen, som Thors repræsentant og som af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
