Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
938
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
løser af den gamle dyrkelse af de afdøde er Olav blevet en
mangesidet nationalhelgen, og de legender og bedragerier, der staar
i forbindelse med hans kanonisation, behandles fremdeles i vor
tid med varsom haand i de historiske lærebøger, og mange staar
endnu i den gode tro, at det legeme, som fremvistes i Nidaros,
var Olav den helliges.
Konrad Maurer skriver:
En endelos mængde jertegn skal være skeet ved hans døde
legeme; der berettes om en række underkure, som St. Olav lader
komme dem tilgode, som tror paa ham og beder til ham; fangne
bliver befriet ved ham, og de, som er komne bort, bliver ført
tilbage til sine, forbrydelser bliver opdaget og ildebrande slukket,
i kampen giver han seier, angrende syndere befrier han fra
djævelens klor, til hvem de havde hengivet sig; paa den anden
side straffer han ogsaa dem, som har forgaaet sig mod ham og
hans helgendag, og meget lignende berettes. Af saadanne legender
har ikke blot de gqjetlige kilder, men ogsaa de historiske beretninger
har en masse. Men ulige vigtigere er den kjendsgjerning, at
Olav Digres person og navn lidt efter lidt er gaaet over fra
munkenes sagn til folkesagnet, hvori Olav kom til at indtage netop
samme plads som tidligere tilkom Thor som nationalgud for det
norske folk og land. Som saadan er herefter Olav den hellige
ogsaa den farlige fiende og bekjæmper af alle trold Og alle
utysker, men saaledes at den kristne iver 1111 overalt blander sig
som det bestemmende moment ind i denne kamp. Endog i
udseende og udstyr er den ældre og yngre landsbeskytter
fuldstændig lige. Hegge bærer det karakteristiske rode skjæg; som
Thor har sin hammer, saaledes fører St. Olav sin stridsoks.
Saa fuldstændig lykkedes den af ren beregning fremsprungne og
kun af spekulation iverksatte kanonisering af den i levende live
saa forhadte konge.
Det er klart, at en saadan nationalhelgen i den følgende tid
i høi grad bidrog til at udvikle den norske nationalfølelse, og at
hans ophøielse til helgen var en væsentlig støtte for hans son
og hans efterfølgere. En ægte nationalhelgen gav derhos
kristendommen en støtte i folkets nationalfølelse, og alt dette er det vel,
som har bidraget til, at den historiske Olav digre er tillagt
egenskaber, som ikke tilkommer ham, men den af legender opb3’ggede
St. Olav.
Retten til at gjöre en afdød til helgen tilhørte oprindelig
menighederne selv. 1 973 kanoniserede paven selv, og i det
tolvte aarhundrede forbeholdt Alexander III kurien denne
myndighed. Helgener, der savnede denne stempel, stod i en ringere
klasse. I den senere tid kaldes disse lavere, lokale helgener
beafi og de kanoniserede sancti, men idetmindste i den største del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
