- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
939

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

97.3

af middelalderen forekommer disse udtryk endnu om
hinanden.

Da biskop Grimkell havde forkyndt, at Olav var hellig, blev
hans hellighed godkjendt af almuen i Trondhjem ved en slags
dom. Dette var dengang tilstrækkeligt til at give en afdød fuld
helgenrang, og Olav er ikke nogensinde kanoniseret af paven.
Kurien har ikke destomindre ubetinget erkjendt haus hellighed
ved en række pavebreve. Hau horte til den gamle helgenadel,
for hvis vedkommende der ikke spørges om breve og patenter,
skriver professor L. L. Daae.

I}a Olav var erklæret for helgen, blev det legeme, som udgaves
for hans, skrinlagt i den af Olav Tryggvessori opforte og af St. Olav
selv gjenopbyggede Klemenskirke. Derefter førtes skrinet til den af
Magnus den gode og Harald Haardraade byggede Mariakirke, og saa
i Olav Kyrres tid til den da opførte Kristkirke, Norges første
kathedral. Da Nidaros ved midten af tolvte aarhundrede var
blevet erkesæde,^Éandtes denne kirke for lid»n, og under
erkebiskop Øistein Erlendssøn (1161—1188), der selv blev en af
Norges helgener, forandredes Kristkirken efterhaanden til den
berømte domkirke.

Troen paa St. Olavs hellighed og paa hans relikviers
uuder-gjørende kraft maa hurtig have vundet udbredelse og blevet et
sted, hvor folk søgte helsebod.

Allerede Thorarin Lovtunge digtede til Svein Alfivassøn et
kvad, hvori de heder:

Krybende kommer
krøblingflokken,
der hvor den hellige
herre hviler.
Mange blinde
og folk uden mæle
hid hen søger
og gjenvinder helsen.

Da dette kvad er digtet til Svein Alfivassøn, der forlod Norge
i 1035, og da Olav blev helgen i 1031, kan der ikke have gaaet
mere end et par aar, før det blev almindelig bekjendt, at St. Olavs
relikvier gjorde undere.

Det kan synes mærkeligt, at det gik saa hurtig, men der er
fra vore egne dage eksempel paa, hvorledes eu hellig kilde kan
drage pilgrimme til sig i en fart.

Til deri’ undergjørende kilde Lourdes i Sydfrankrige strømmer
der nu aarlig ’/a million pilgrimme, og ved kilden er der vokset,
op klostre, kirker, kapeller og hoteller, en hel ny bydel. Det
begyndte slig, at en 14-aarig pige her havde en aabenbaring af
jomfru Maria i 1858, og stedets hellighed anerkjendtes af biskopen
i 1862 og senere af paven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0973.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free