- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
945

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

97.3

forslag. De vilde alle til Nidaros, som de troede let at kunne
faa i sin vold, da hverken Magnus eller Erling laa der med
tropper, og Sverre havde mange venner i bjTen. Sverre fraraadede
dette bestemt, skyldte paa en drøm, han havde havt, og bad
sine mænd følge hans raad. Men det var forgjæves; mod hans
vilje styrede de sydefter til indløbet af Trondhjemsfjorden.

Erkebiskop Øistein havde faaet underretning om, at
birkebeinerne var komne ned til Namdalen og havde taget sjøveien
sydefter, og han og lagmændene var paa post. I viken indenfor
Hattarhamarr, noget vest for Digermulen paa sydsiden af
Trondhjemsfjorden i Søndre Trondhjems amt, blev Sverre slagen og
undkom med nød og neppe.

Da Erling Skakke faldt i slaget paa Kalvskindet 1179, var
den ovennævnte Helge fra Snaasen tilstede. Det heder, at jarlen
fik et stik midt paa livet. Straks kom to af birkebeinernes
høvdinger, ■ Asser, med tilnavnet præst, og Helge Thorfinnssøn fra
Snaasen, nær heimtil jarlen; han samlede sine sidste kræfter og
hug Asser tvers over ansigtet, saa det baade blev et stort og
stygt saar, derpaa satte han sig ned og segnede bagover.

Efter Magnus Erlingssøns heldige tog mod Nidaros i 11 Sl
nævnes atter Helge Thorfinnssøn som en af de høvdinger, der
efterat Magnus var reist bort, indfandt sig i Nidaros og sluttede
sig til Baard Guttormssøn; da Magnus anden gang i 1182
overfaldt Nidaros, var ogsaa Helge tilstede, og det heder, at han og
Ottar Knerra havde en skude liggende ved kongsgaardsbryggen.

I slaget paa Ilevoldene i Nidaros 1179 nævnes som en af
Sverres paalideligste høvdinger Ulv fra Laufnes. Kraft og P.
Munch antager, at dette var gaarden Løvnes i Halmø sogn i Nærø.
Denne gaards navn er imidlertid Lausnes. Hertil bemærker 0. Rygh:

JJlfr af Laufnesi, en af Sverres mest betroede mænd i de
tidligere aar, nævnes her for förste gang i anledning af slaget
paa Ilevoldene. Han antages almindelig at være fra Løvsnes i
Flatanger præstegjeld i Namdalen.

Dette kan ikke være rigtigt, forudsat at sagaens Laufnes er
den rette form, og herom er der ingen grund til at tvivle, naar
navnet gjentages i samme form paa saa mange steder. Af
Laufnes kunde umulig blive Lausnes, som navnet i Flatanger nu lyder
i bygdens udtale.

Laufnes maa altsaa søges andensteds. Af de flere gaarde i
landet, som virkelig heder Lauvnes, er det vel rimeligst at tænke
paa Lauvnes i Værnes .sogn i Ørlandet præstegjeld, ikke langt
søndenfor Agdenes; det er jo nemlig al sandsynlighed for, at
Ulv har været trønder. Dette Lauvnes er en liden gaard, men
Ulv vides at have været af ringe herkomst; han kaldes engang
af en modstander haanlig «torpersønnen».

60 — Hordre Trondhjems amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0979.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free