Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
97.3
de mærkede, at birkebeinerne fik overhaand, roede de af alle
kræfter ud efter fjorden.
Klosteret paa Tautra grundlagdes 1207 af munke fra Lyse;
det var et cistercienserkloster.
I det nordenfjeldske plagedes Tromlelagen forst i det 1 ilde
aarhundrede af uaar, og Haakon jarl (Galen) benyttede
misstemningen til agitationer. Uaaret hindrede bønderne i at
udrede leding og andre skatter og afgifter; der kom idelige
klager fra sysselmænd over deres gjenstridighed. Især klagede
Erik Foss, sysselmanden paa Strinden. Kong Inge ßaardssøn
bod ham i 1213 at indstevne bønderne fra alle sysler til et
thing, der skulde holdes paa et sted, kaldet Rune eller
Raune, hvis beliggenhed nu ikke kjendes. Thinget kaldtes dels
Raumathing, dels Raunathing og dels Runathing. Det holdtes
vistnok et sted i Indherred. Kongen kom did med en ikke
ubetydelig styrke. Ogsaa bønderne paa sin side var fuldt bevæbnede,
som til en strid, *g leirede i en fast stilling oppe under bjerget,
der begrændsede thingpladsen. Det blev til strid med bønderne,
og disse kunde ikke holde stand; da flere af dem var faldne,
greb de flugten, forfulgt af birkebeinerne, som det heder, baade
tillands og tilvands (1213). Det kom ikke til noget forlig, og
hele Indherred maa altsaa have været i fuldkommen oprørstilstand.
Der syntes heller ikke at have været nogen udsigt til at dæmpe
dette oprør, saa længe Haakon jarl levede, thi almindeligvis
mistænkte man, neppe uden grund, ham og hans ven erkebiskop
Thore for at have ophidset bønderne dertil.
Da Inge Baardssøn var bleven eneherre i det nordenfjeldske,
benyttede han sin tilvækst i magt til at bringe de oprørske
ind-trondere til lydighed. Han stevuede alle lendermænd og
troppe-høvdinger lige fra det sydligste af landet til sig, med de dem
undergivne krigsfolk, og vendte saaledes med en betydelig styrke
tilbage til Trøndelagen. I spidsen for denne drog han derpaa ind
i Indherred, hvis bønder mødte ham ved Vaagsbru. Opholdet ved
Vaagsbru synes at have været langvarigt, hvad enten nu tiden
tilbragtes med underhandlinger eller med udsending af enkelte
streifepartier hist og her omkring i egnen for at indjage
bønderne skræk; sommeren 1214 fik navnet
«Vaagsbrusom-meren». Inge nøiede sig med, at bønderne udredede den
leding m. m., som de i et par aar havde forholdt ham, og som
det efter dyrtiden vistnok var haardt nok at skaffe til veie;
yderligere straf paalagde han dem ikke. Stedet, hvor dette møde
holdtes, kaldes inn viö Vågsbrü».
Navnet Vågsbrü forekommer en gang til i samme saga, hvor
det fortælles, at hertug Skule i 1239 blev uenig med
indtrøn-derne i anledning af de svære udredsler, som han da, kort før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
