Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
948
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
sin reisning mod kong Haakon, krævede af dem; han tvang
dem til at falde tilfoie ved at drage ind i fjorden og lægge sig
med stor krigsmagt vid Vågsbrü.
Vågsbrü sees altsaa at have været et nogenlunde centralt
beliggende sted i Inflherred. Navnet maa betyde «broen ved
vaagen» eller «broen over vaagen». Munch har vel ret, naar
han henlægger Vågsbrü til Levanger. Her er en «vaag»,
Eids-botn, der har udlob til fjorden gjennem Strømmen ved Levanger.
Over denne strøm har der neppe været bro saa langt tilbage i
tiden, men vel lige i nærheden over Levangerelven, i den
ældgamle færdselsvei gjennem Indherred, og denne bro kunde da
efter sin nærhed ved vaagen være kaldt Vågsbrü. Mindre rimeligt
er det at tænke paa Strømmen paa Inderoen, hvor «vaagen maatte
tænkes at være Borgenfjorden og broen lagt over dennes udløb
ved Strømmen. Her har der vist ikke været bro i ældre tid;
gaardnavnet Sund f ær ved Strømmen tyder ogsaa paa gammelt
sundsted.
Om sommeren 1297, fortælles der, overvar kongen, Erik
Magnussøn, Frostathinget (der begyndte den 17de juni) og gav her, som
der siges, mange anordninger med erkebiskopens raad og samtykke.
Umiddelbart efter thinget, den 23de juni kom der under kongens
mægling i Tautra kloster et forlig istand mellem erkebiskopen og
kors-brødrene. Korsbrødrene skulde vise erkebiskopen den skyldige
ærbødighed og lydighed, og han igjen være dem en mild fader
og behandle dem hæderlig. Korsbrødrene skulde tages paa raad
med i udvælgelsen af biskoper. Deres raad og samtj’kke
udfordredes til bestyrelsen af alle kirker i byen, præbender og
beneficier i Kristkirken, veitslekirker paa landet og beneficier
uden sogn ; men alle andre kirker paa landet kunde erkebiskopen
bortgive uden deres samtykke. Al jurisdiktion skulde
erkebiskopen have og udøve med korsbrødrenes raad, men ikke
ban-sætte nogen læg eller lærd, naar dette kunde vække uro og
opsigt, eller overhovedet foretage sig noget vigtigere skridt af
dette slags uden deres samtykke. Kirkens gods og liggendefæ,
bordstel, guld, klenodier og offer skulde modtages og forvares
med kapitlets vidende og samtykke og en eller to af dem have
nøglerne dertil.
Erkebiskop Haakon havde skjænket Haug kirke i Værdalen
til korsbrødrenes fælles bordhold, pave Clemens den 4de havde
stadfæstet gaven, og korsbrødrenes ret til kirken var udtrykkelig
bekræftet ved forliget paa Tautra. Ikke destomindre gjorde man
dem besiddelsen stridig; først af hr. Viljam af Torge (1301), der
nævnes ikke med hvad grund, men denne sag blev indberettet
til paven, og abbeden af Holm beskikkedes til dommer i dette
anliggende. Siden negtede værdølerne, med Aslak, bonden paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
