- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
958

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

f» 5 6

NORDRE TRONDHJEMS AMT

Af de fem len, som Nils Henrikssøn havde havt, overlod
han det nordligste, Vardøhus med Finmarken, til sin svoger Erik
Ugerup og fire andre, Fosen, Edøen, Søndmør og Romsdalen, fik
svigermoderen fru Inger til Østraat.

Denne havde paa samme tid som slægtning af Sigurd Jonsson
sat sig i besiddelse af det store Giskegods.

Haandfæstningen blev af Vincents Lunge bragt til Danmark,
og kongen beseglede den i Ribe den 24de november 1524.

Kongen lovede at opretholde den katholske kirke og aldrig
tillade Luthers disciple at prædike mod den. Norges indbyggere
skulde holdes ved landets gamle love. Hver biskop og prælat
skulde opretholdes i den ret, de fra arilds tid havde udøvet.
De norske prælater og domherrer skulde nyde fri valgret til at
kaare erkebiskop, biskoper og prælater. Kongen skulde ikke mere
skrive eller kalde sig ret arving til Norge. Da Norge var et frit
valgrige, skulde kongen ikke forlange, at nogen af hans sonner
eller andre i hans tid skulde vælges til hans eftermand som konge.

Fredrik I og Gustaf Vasa i Sverige stod i venskabeligt
forhold, idet frygten for den fælles fiende, den fordrevne Kristian II,
bandt dem sammen.

I Dalarne i Sverige kom der op en oprørsk bevægelse ledet
af Peder Jacobsen Sunnanväder, men den dæmpedes snart, og
Peder flygtede til Trondhjem til erkebispen. Da ’Gustaf Vasa
krævede ham udleveret, vovede erkebispen ikke at holde paa ham.
Peder Sunnanväder fandt imidlertid beskyttelse hos fru Inger i
Fosens kongsgaard (Storfosen). Hendes svende hjalp ham til at
flygte fra graabrødreklosteret og tog ham med til Fosen, hvor han
blev holdt skjult; fru Inger selv reiste til Bergen. Erkebispen
sendte i 1526 folk, som opsogte flygtningen, og han blev udleveret
til Sverige mod frit leide; men efter den tids politik blev han i
februar 1527 henrettet.

Dermed begyndte spliden mellem erkebiskopen og
Østraats-familien, som siden tog fart.

Senere, vaaren 1527, var der i Dalarne optraadt en fræk
bedrager, en forhenværende staldkarl Jöns Hansson, der udgav sig
for en søn af Sten Sture.

Det var den saakaldte Dalejunker. Ogsaa han tyede til
Østraat, hvor han i fru Ingers fravær blev modtaget af hendes
folk. Nogle dal karle bragte det falske budskab, at Gustaf Vasa
var dod, og at man i Dalarne ønskede ham til konge.

Fru Inger med sine *;o svigersønner, Viticents Lunge og Erik
Ugerup samt Vincents Lunges broder Ove, var fra Bergen ogsaa
vendt tilbage til Østraat og hk den falske efterretning om kong
Gustafs død. Der holdtes familieraad, og fru Inger mente, at det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0992.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free