Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f» 5 6 NORDRE TRONDHJEMS AMT
Bergen, som han havde indrettet til bolig for sig og givet navnet
Lungegaarden. Omtrent samtidig forøgede Vincents Lunge de
jordeiendomme, han allerede havde erhvervet, ved for en tid at
underlægge sig det jordegods, som havde tilhørt prædikebrødrenes
kloster, der i 1528 var afbrændt. Klosterbranden var et efter
rygtet aftalt spil mellem hr. Vincents og prioren, Jens
Mortens-son, som i forveien skal have skaffet klosterets kirkeprydelser og
løsøre tilside for siden at dele dem med hr. Vincents. Alle havde
prioren mistænkt, men der kunde ikke skaffes beviser tilveie mod
ham, og sagen blev derfor dysset ned. Vincents gav prioren tre
gaarde til underhold, og en del af klosterets beboere tog han i
sin tjeneste som «hofmænd». Paa kongens vegne satte han sig
ved samme tid i besiddelse af de kostbarheder, som tilhørte
Apostelkirken i Bergen. Disse afleverede han imidlertid ved
midtsommertid 1530 i Kjøbenhavn.
Mellem erkebiskopen og fru Inger var forholdet en tid godt,
som breve fra Vincents Lunge til erkebispen viser, men snart
efter Vincents Lunges afsættelse som slotsherre paa Bergenhus
kom det til et sammenstød mellem dem. Muligt har erkebispen
seet sine rettigheder krænket, da Nonnesæters store klostergods
blev skjænket hr. Vincents, og da han tillige bemægtigede sig
prædikebrødrenes jordeiendomme efter klosterets brand.
Vincents Lunge begyndte derhos at helde til lutheranismen.
Paa Lungegaarden i Bergen, hvor han havde indrettet
Nonnesæters klosterbygninger til bolig for sig, forandrede han de katholske
bordskikke, idet han lod < kvæde tilbords paa en ny maade». Paa
Giske, der nu tilhørte fru Inger, heder det, at tjenerskabet <
kvæ-dede og skjæmmede præster efter Luthers digt».
Erkebispen begyndte nu en formelig krig mod
Østraat-slægten, skjønt de var de eneste, hos hvem han kunde vente
støtte for sin selvstændighedspolitik.
I de første maaneder af 1529 bemægtigede erkebispen sig
Vincents Lunges len i det nordenfjeldske, først Finmarken og
senere ogsaa Jemteland. Et skib, som Vincents havde sendt til
Holland, lod han opbringe; han forjog fru Inger fra hendes
gaarde og forleninger og bemægtigede sig løsøre og kostbarheder
til en værdi af 20 000 mark. Fru Inger selv maatte søge
tilflugt i Bergen.
Kongen søgte at bilægge tvisten ok indstevnede parterne til
en herredag i Oslo, hvor erkebispen ikke mødte. Han indledede
forbindelse med den landflygtige Kristian II, som i Nederlandene
traf forberedelser til at gjenerobre sine riger. Da disse drog i
langdrag, gav erkebiskopen efter og sluttede vaaren 1530 en
overenskomst, hvorved han vistnok maatte tilbagegive, hvad han
havde bemægtiget sig. Fru Inger flyttede tilbage til Østraat, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
