Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f» 5 6 NORDRE TRONDHJEMS AMT
har lært en del af sin politiske katekisme i Kom, og nnegtelig
er der en vis lighed i den politik, Maehiavel anviser, og den Olav
fulgte. Begge to var de patrioter, men de midler, de ansaa for
tilladelige at anvende, er af vor tid anseet for forkastelige.
Snigmord, smiger, løgn og forstillelser ansaaes af den tids
politikere for ligesaa tilladeligt, naar det førte til maalet, som en
ædel kamp for fædrelandet.
De fleste af de politikere, der optræder paa denne tid, er
hvad vi nu kalder troløse, og tog sin tilflugt til midler, som vor
tid ikke bifalder; det gjælder baade konger som Kristian II,
Fredrik I og Kristian III, og det gjælder ogsaa deres høvdinger.
Erkebisp Olavs politik synes inspireret af den visdom, som
kan læres af Machiavels «Fyrsten , hvis helt er Cesare Borgia,
pave Alexander VI’s søn.
Det er paafaldende, at en mand, som vistnok var født oppe
i Trondenes, giver sig til, saa godt han kan, at holde en
krigsmagt og krigsskibe og anlægge en helt ny fæstning. Olav har
som kirkefyrste vidst, at bevæbnede profeter har seiret, men de
ubevæbnede er omkommet. Naar han lader Nils Lykke røge ihjel
og Vincents Lunge dræbe og rigsraadets andre medlemmer sætte
fast, saa er det den samme politik, som Maehiavel priser hos
Cesare Borgia, og ligheden bliver end større derved, at han ønsker
dem, han dræber og sætter fast, velkommen.
I erkebisp Olavs tid kom brændevin for første gang til
Trondelagen. Eske Bilde forærede nemlig erkebispen «noget vatn, som
kaldes aqva vitæ, og hjælper samme vatn for allehaande
krankdom, som et menneske kan have indvortes». Han lover at sende
mere siden, da han har forskrevet urter dertil.
Efter erkebispens flugt kom en af Eske Bilde udsendt flaade
til Trondhjem. Den delte sig i to afdelinger, den ene under
Thord Roed lagde sig udenfor Steinviksholm, den anden under
Jens Splid udenfor Nidarholm. Paa Steinviksholm var 80 mand.
Kommandoen førtes af dekanen Knut Pederssøn og kanniken
Thorfinn Olavsson, sognepræst i Stjørdalen, samt Einar Tjeld.
24de april 1537 begyndte beleiringen af Steinviksholm;
befalingsmændene opfordredes under trudsler til overgivelse, men
de svarede, at de «kunde slottet for ingen del saa hastelig
opgive», da de var vel forsynede med ammunition og derhos havde
«duelige hovmænd» til sin raadighed. De har vistnok gjort, hvad
der med rimelighed kunde forlanges af dem, men maatte efter
gjentagen opfordring indgaa paa en overenskomst om
Steinviks-holms slots overgivelse den 18de mai 1537 paa ærefulde vilkaar.
Besætningen flk fri afmarsch med sit gods.
Dekanen Knut Pederssøn skulde have fri bortgang med alt,
hvad han havde ført ind paa slottet, og beholde siu værdighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
