Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE. 97.3
som dekan. Kanniken Thorfinn Olavsson skulde beholde sit
præbende, Stjørdalen, og tilligemed befalingsmændene og slottets
øvrige besætning drage bort med al sin eiendom.
Det er tvivlsomt, om slottet har formaaet at holde sig længere,
eller om dets forsvarere af mangel paa ferskt vand har maattet
gaa ind paa overenskomsten. Slottets indtagelse var under
enhver omstændighed kun et tidsspørgsmaal. En stor hær og flaade
var dagene forud kommen til Trondhjem, hvor indbyggerne og
de omboende bønder den 17de mai 1537 havde svoret kong
Kristian III huldskab og troskab.
Denne krigsstyrke talte 1-1 skibe og havde ombord 1 500 mand.
Hovedanføreren for hæren var Truid Gregerssøn Ulfstand til Thorup.
Underanførerne var Kristofer Huitfeldt og Josef Falster, den
sidste forestod flaadens ledelse. Den trufne aftale om
Stein-viksholms overgivelse blev stadfæstet den 29de mai 1537, hvorpaa
Kristofer Huitfeldt straks tog fæstningen i besiddelse paa kong
Kristians vegne.
Kristofer Huitfeldt blev udnævnt til slotsherre paa
Steinviksholm. Han og Jens Tillufssøn Bjelke, der var forlenet med
Nidar-holm, overgav i henhold til en kvittering dateret 19de august 1540
til det kongelige skatkammer de endnu levnede klenodier og
kostbarheder, som havde tilhørt kirkerne og klostrene, og som
erkebispen havde ladet anbringe paa Steinviksholm, forsaavidt han
ikke tog dem med sig. Blandt disse var St. Olavs større og
mindre sølvskrin af en vægt paa 7 500 og 179 lod, tildels
forgyldte, samt erkebiskop Øisteins skrin, der veiede 81 li lod. Der
var 1 70 smaa og store krystalstene, som med sølvindfatning veiede
747 lod, samt 11 stene, der var faldt af, da det store
Olavs-skrin blev sønderslaaet. Alt dette førtes til Danmark, hvor det
dels omsmeltedes, dels forsvandt paa anden maade. Der er
kvittering for dette af 19de august 1540.
Erkebispen havde ved sin flugt fra Trondhjem taget med sig
en hel del kostbarheder, som havde tilhort Nils Lykke. Han
kom efter en stormfuld overreise i slutningen af april til
Enck-huysen i provinsen Holland. Til en borger fra Deventer betroede
erkebispen det omtalte gods, som saaledes blev bragt til Deventer.
Selv tog han, som nævnt, ophold i Lierre, en liden by i
nærheden af Antwerpen, hvor han døde ikke længe efter. 8 dage
før sin død udtalte han til tre af sine tjenere, at intet laa ham
mere paa hjerte, end at Nils Lykkes kostbarheder maatte leveres
tilbage til dennes umyndige børn.
I Deventers arkiv er fundet fortegnelse paa hollandsk over
det gods, erkebispen bragte med.
De skatte, som erkebispen førte ud af landet, fremkaldte
tvist. Kristian III skrev i et brev af 1ste juli 1 527 til ståt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
