Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
970
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
holderinden af Nederlandene (dronning Maria af Ungarn), at det
gods, som erkebispen havde taget med sig, var kongeriget Norges
eiendom og maatte blive tilbageleveret.
Da erkebispen var død, meldte der sig mange andre
fordringshavere i godset. Sandsynligvis har erkebispen deponeret godset
i Deventer som sikkerhed for gjæld.
Der kom kreditorer fra hans tidligere handelsvenner i Deventer,
Amsterdam og Lübeck med krav i dødsboet. Godset i Deventer
blev beslaglagt. Pfalsgreven gjorde gjældende, at godset ikke
havde tilhørt erkebispen, men kongeriget Norge. Dettes lovlige
hersker var den fangne Kristian II, med hvis datter pfalsgreven
var gift. Paa hendes vegne krævede han, at godset skulde
udleveres til ham.
Domkapitlet i Trondhjem hævdede, at erkebispen havde taget
med sig «alt guld, sølv, forgyldte klenodier, kobber og andre
mærkelige kjøbmandsvarer, som tilhørte den hellige Nidaros
domkirke». Dertil kom fordringerne fra Nils Lykkes arvinger, og
det, som Kristofer Trondssøn havde røvet paa Østraat.
Jens Splid, som havde ægtet Vincents Lunges enke, krævede
1900 voger fisk og 100 mark dansk, som erkebispen skyldte
Vincents Lunges arvinger.
Kong Kristian som pfalsgreven fastholdt sine krav. Kongen
truede med at beslaglægge de skibe fra Deventer, som seilede
paa lians lande, og pfalsgreven med at anholde de skibe, som
opad Rhinen seilede ind paa hans territorium. Deventers handel
truedes med at blive ødelagt.
Raadet rettede forestillinger til keiseren, men denne ansaa
sig selv som den egentlige eier af godset, da dette som herreløst
gods skulde tilhøre det romerske rige.
I 1544 kom det i Spej’er til en overenskomst mellem keiseren
og Kristian III; denne sidste opgav sine fordringer mod, at
kreditorerne blev tilfredsstillet.
Mellem pfalsgreven og keiseren kom efter flere aar et forlig
istand, hvorved godset den 9de juli 1548 i Bryssel blev
overdraget pfalsgreven mod kvittering. Pfalsgreven beholdt saaledes
godset.
De fra Norge fremkomne krav synes helt tilsidesatte. Saa
sent som i 1561 har kong Fredrik II paa foranledning af Jakob
Hardenberg, der havde ægtet Nils Lykkes Datter Helveg, skrevet
til raadet i Deventer om klenodierne, vistnok uden resultat.
Erkebispen førte med sig det erkebiskoppelige arkiv, og dette
arkiv har sin egen historie.
Ogsaa Kristian II havde ved sin flugt fra Danmark ført med
sig til Nederlandene en stor del af rigets offentlige dokumenter.
Tabet af disse føltes som en betydelig ulempe. Der blev flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
