Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
97.3
Da høiden af vandskjellet mellem Norge og Sverige er
forholdsvis lav mellem Nordre Trondhjems amt, har under krigene
svenskerne stadig søgt over grændsen her og helst gjennem
Stjordalen og Værdalen.
Striden om det svenske og danske vaaben og andre
smaa-ligheder forte til den ulykkelige syvaarskrig (1563 - 1570) mellem
Fredrik II og Krik XIV. I denne krig blev Steinviksholm slot
beleiret tre gange.-
Landet havde dengang ingen hær, og den danske regjering
ikke evne til at afse leietropper til Norges forsvar; førerne maatte
hjælpe sig med uøvede bønder, der kun med ulyst greb til
vaaben.
Jemternes troskab mod Norge havde længe været tvivlsom.
Jemteland hørte i middelalderen under Upsala erkebisp, og
geistligheden var svensk.
Ved krigens udbrud i 1563 viste jemterne sig uvillige til at
lystre de befalinger, som den danske konges ombudsmand Olav
Tørrissøn Gyld en sø gav. I september 1563 kom Dalarnes foged,
Mikkel Helsing, og den kongelige befalingsmand, Knut Haraldsson
Soop til Frøtuna, med en skare af norrlændinger til Jemteland
og Herjedalen, som hurtig erobredes; indvaanerne svor kong
Erik troskab og fik en svensk befalinsgmand Anders Bjørnson.
Men denne besættelse af Jemteland blev ikke langvarig. Om
vinteren kom Evert Bild, befalingsmand paa Steinviksholm og over
Trondhjems len, med en betydelig styrke af borgere og bønder
og vandt de erobrede landskaber tilbage. Da han drog bort,
efterlod han nogle hundrede mand under Tønne Abildgaard ; men
ogsaa disse drog snart over til Trøndelagen, fordi jemterne ikke
vilde bære de byrder, som deres underhold kostede, og sagde, at
de kunde forsvare sig selv. Jemteland var da atter forsvarsløst.
Det egentlige angreb paa Trøndelagen og Jemteland overdrog
kong Erik til sin hofbetjent Claude Collart, en lykkejæger fra
Champagne, som almindelig benævntes Claudius Gallus. Han
samlede folk fra Upland, Vestmanland, Dalarne, Norrland og
Finland. Det var ialt omtrent 3 500 mand, mest bønder; der var
300 skiløbere og desuden adskillige hvervede tyske landsknegte.
5te februar 1564 rykkede Collart ind i Jemteland. Indbyggerne
maatte aflægge ny troskabsed, de danske embedsmænd blev
dræbt, og han for med kong Eriks samtykke grusomt frem mod
landets folk. «Hvor ubarmhjertig de handlede mod de stakkels
folk, kjender Gud,» skriver en samtidig. En uge senere gik
Claude Collart over Sul ned i Værdalen. Evert Bild vovede ikke
at gjøre modstand i aaben mark; han kastede sig ind paa
fæstningen Steinviksholm, hvor den pommerske adelsmand Axel
Gyn-tersberg var slotsfoged. Derhos var der en af Evert Bilds mænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
