Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
978
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
Monkhoven slåp over det værste stykke af veien og naaede
uhindret til Jemteland. Men hans folk maa have lidt meget;
thi man fandt hans vei betegnet med udmagrede lig og bortkastede
vaaben. Monkhoven og hans tropper kjæmpede senere for
svenskerne, men i Ibi 4 faldt han ved beleiringen af Gdoff paa
østsiden af Peipas.
Imidlertid var Monkhovens marsch gjennem Stjørdalen en
ydmygende affære for nordmændene; jemternes forhold blev
undersøgt, og de skulde miste sit eget landssegl og den
frihed, de hidtil havde havt med kun at betale halv skat. Denne
bestemmelse og uretfærdigheder bidrog til Jemtelands endelige
overgang til Sverige. Bønderne i Stjørdalen, Skogn og Værdalen
blev, fordi de havde ladet Monkhoven og hans hær drage
«gjennem deres leir», idømt en bod, de saakaldte * Monkhovens penge»,
mindst 6 550 daler. Flere af bønderne rømte fra lenet for at
slippe disse bøder.
Sten Bilde blev sat under tiltale, mistede sin forlening og
blev i 1613 af herredagen i Kjøbenhavn dømt til at «være i
kongens naade», som det hed. Dommen blev af kongen formildet
derhen, at han i tre aar skulde gjöre tjeneste i udenlandsk krig.
Han søgte at unddrage sig denne forpligtelse og skjulte sig paa
en af sine venners godser i Jylland, men kongen lod ham sætte
i fængsel paa Dragsholm, hvor han nogle aar efter døde.
Ved freden til Knærød endte Kalmarkrigen. Rigerne beholdt
sine gamle grændser, og Sverige opgav sine fordringer paa det
herredomme over finnerne fra Tysfjord til Varanger, som det
havde gjort fordring paa.
Denne skandale med Monkhovens marsch fik imidlertid
betydning derved, at der nu gjordes skridt til at skabe en norsk hær.
I 1614 anordnede kong Kristian IV, at der skulde opsættes
en hær. Denne bestemmelse blev neppe fuldt gjennemført. I
1628 blev der taget kraftigere fat og oprettet en ordentlig hær,
inddelt i regimenter. I 1629 blev denne opløst. Men dette var
for sidste gang.
Kristian IV tog atter sagen op 1638, og i 1639 bevilgede
det norske stændermode til hærens underhold, og de fornødne
regimenter og andre militære afdelinger blev paany opsatte i
løbet af 1640 og 1641, forsynet med en del officerer, men ikke
tilstrækkelig for behovet. Ved forordningen af 19de september
1641 gaves der regler for den gjenoprettede nationale norske hær.
Hannibalsfeideil benævnes i Norge gjerne den næste krig
med Sverige efter statholder Hannibal Sehested; den varede fra
1643 til 1645.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
