Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
97.3
Ved krigens udbrud forlagde Hannibal Sehested det
trondhjemske regiment til Jemteland, hvor det blev forsterket med
opbudte bønder. Under Jakob Ulfeldt gjordes der nu flere indfald
i de svenske provinser Helsingland, Medelpad og Angermanland,
som blev haardt medtagne af nordmændenes herjinger. Den
svenske regjering søgte nu som tidligere at egge jemterne til
frafald fra Norge ? de skulde forene sig med Sverige, saa vilde
de faa tilbage sin frihed, som danskerne havde berøvet dem
saavelsom de øvrige nordmænd. I begyndelsen af marts maaned
sendtes Henrik Flemming med en del tropper til Jemteland, hvor
han lagde sig tvers over for Ulfeldts leir ved Kefsund. Ulfeldt
fandt, at svenskerne var for overlegne, og gik tilbage til de
trondhjemske bygder. Flemming besatte Jemteland, som han
brandskattede, og indvaanerne maatte sværge den svenske dronning
troskabsed.
En stund efter kom nordmændene tilbage under anførsel af
Kristofer Rasmussen. Jemterne, som i denne krig viste troskab
mod nordmænderne, sluttede sig til ham og med 3—4 000 mand
beleiredes Frøsø skandse.
Frøsø skandse, ogsaa benævnt Cronstad skandse, ligger paa en ø
Frøsøen i Storsjøen i Jemtelands søndre del i Sunne præstegjeld;
denne skandse siges at være anlagt 1611 af svensk befalingsmand
Balthsar Beck.
Henrik Flemming anlagde i aaret 1644 palissaderede skandser
ved Mørsill og paa Frøsøen, hvor oberst Hans Strijk (Stryk) blev
kommandant i marts maaned samme aar. Nordmændene indtog
Mørsill skandse 30te mai 1644 og angreb Frøsøen, som Strijk
maatte overgive 10de august 1644, efterat han havde holdt
skandsen i 7 uger.
De norske tropper holdt derefter baade Jemteland og
Herjedalen besat og gjorde indfald i Helsingland.
I Danmark gik krigen uheldig, og ved freden i Bromsebro i
1645 blev Jemteland med Herjedalen afstaaet til den svenske
krone. I de følgende krige søgte man at gjenerobre disse
landskaber.
Disse landsdele var i den sidste tid bleven knyttede fastere til
Norge end før. Jemterne viste endnu under Kalmarkrigen en
tvetydig holdning, saa regjeringen straffede befolkningen med svære
bøder. Men under hele krigen 1643—45 viste jemterne troskab
mod den norske krone. Grunden var maaske, at regjeringen
havde beskikket norske, fædrelandssindede præster og
embedsmænd her, og jemterne stod i forbindelse med borgerstanden i
Trondhjem. Ogsaa de svære millitærbyrder, som svenskerne
havde at bære, tør have virket med paa jemternes holdning paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
