Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
980
NORD li E TRONDHJEMS AMT.
denne tid. Den svenske regjering gjorde jemterne fiere
indrømmelser og lettede deres skattebyrder efter freden til Brømsebro.
Antallet af de jemter, som ved afstaaelsen til Sverige udvandrede
til Norge, var meget stort; den svenske videnskabsmand I. O.
Hagström, som henved 100 aar senere bereiste Jemteland, mente,
at en tredjedel af befolkningen i Trondhjem var af jemtsk
herkomst. Om dette end tør være en overdrivelse, saa var
udvandringen saavel til Trondhjems by som til landdistrikterne sterk.
Landet blev i aarene nærmest efter Hannibalsfeiden hjemsøgt
af misvækst, kvægpest, daarligt fiske o.s.v., saa man maatte tage
til barkebrødet. I 1647 blev i Namdalen * nogle mennesker
fundet døde i skogen ved træet, som de havde siddet og løvet
bark af til brød til deres føde og underholdning, og nu paa mange
steder er ikke bark at bekomme». Paa mange steder laa
jorderne øde, da saakorn ikke kunde opdrives. Kvæget styrtede i
mængde af sult, og de blev tiggere, som før havde været
velstandsfolk.
Krigen 165? — 1G60. Fredrik III’s had til Sverige og hans
hevnlyst fremkaldte krigen i 1657, hvilken tilføiede hans stater
det største tab, de har lidt.
Denne krig i 1657 —1660 var en uretfærdig og uklog krig.
Sverige var efter trediveaarskrigen en militærmagt af rang, men
den dansk-norske ståt havde svage militære hjælpemidler. I
Norge var efter 1645, da den sidste krig med Sverige var sluttet,
forsvarsstyrken indskrænket.
Forudsætningen var, at Sveriges konge og hær skulde være
bunden paa en fjern krigsskueplads og hindret i at yde
modstand. Men Karl Gustav førte hurtig sin hær mod Danmarks
grændser.
Store skatter blev paalagt som et tillæg til de store
regelmæssige skatter, der var større end før. Domkapitlets medlemmer
paastod, at samtlige skatter for 1657 vilde udgjøre 70 pct. af
deres indtægt.
I Norge skulde hæren opstilles ved Baahus og ved
Trondhjem for saa at gaa angrebsvis tilværks. For de nordenfjeldske
tropper blev Jemtelands erobring maalet. Det var imidlertid langt
fra, at man i Trondhjem var rustet til at foretage noget angreb.
Lensherren Peder Vibe, der i 1656 havde faaet lenet efter
Fredrik Urne, skulde egentlig have ført overbefalingen ; han var
en dygtig og samvittighedsfuld lensherre, men han var for syg
til at udholde felttoget.
■Jørgen Bjelke blev den øverste anfører for det korps, som
var bestemt til at gjenerobre Jemteland. Det viste, at han var
manden for at løse opgaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
