Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
97.3
Opgaven var herefter at forsvare overgangene til Sverige.
Der paatænktes flere gange nyt angreb fra Sverige. Men det
kom ikke til udførelse. Hindringerne ved overgangen over
grændse-fj eldene var store, og Stiernsköld selv fraraadede forsøg i den
retning.
Det var en pinlig tanke for Karl Gustav at opgive sine
nordenfjeldske erobringer. Besiddelsen af Trondhjems len var for
ham en stor sag. Hvis han kunde beholde det, vilde det øvrige
Norge, delt og vanmægtigt, sent eller tidlig falde i hans hænder.
Ved freden i Kjøbenhavn, 27de mai 1660, maatte Sverige
erkjende Trøndelagen som norsk, medens det beholdt Bohuslen
og de andre tidligere afstaaede danske landskaber.
Karl Gustav var, da freden sluttedes, dod under et ophold
i Gøteborg 13de februar 1660.
Neppe nogen anden landsdel led ved denne krig saa meget
som Trøndelagen, der gjentagne gange i 1657, 1658 og 1659
maatte stille en betydelig kontingent, først til den norske hær,
saa til den svenske og tilsidst igjen til den norske hær.
Gyldenløvefeideil. Freden varede fra 1660 kun i 15 aar.
I 1675 erklærede kong Kristian V Sverige krig, og denne varede
til 1679. Nordmændene var gjerne den angribende part under
deres afholdte hærfører, statholder Ulrik Fredrik Gyldenløve, og
efter ham kaldes krigen i Norge Gyldenløvefeiden, i Danmark
kaldes den den skaanske krig.
Krigen førtes i Norge mest søndenfjelds; krigsbegivenhederne
nordenfjelds var af underordnet betydning.
I begyndelsen af 1676 samledes der paa den svenske side
af grændsen mod Nordre Trondhjems amt en styrke paa omtrent
4 000 mand, deriblandt dog en del bønder under anførsel af
general Karl Sparre og oberst Örnklo. Der skede og nogle
indfald i Nordli og Sørli, som brandskattedes, og der sendtes
forsterkninger op fra den søndenfjeldske hær. Men det svenske
angreb udeblev.
Trøndelagen herjedes paa denne tid af en dræbende farsot,
der bortrev mennesker og dyr i tusenvis. Svenskerne var af et
voldsomt uveir og snefog, der overfaldt dem paa selve fjeldet,
blevne tvungne til et ilsomt tilbagetog, saa kun Lierne blev noget
medtaget af deres besøg. I marts maaned kunde man paa grund
af den dybe, løse sne og det tidlige førefald haabe at være
for-skaanet for videre fiendtlige besøg for denne gang, og de
søndenfjeldske tropper vendte hjem igjen.
I 1676 forefaldt dog en liden krigsbegivenhed nordenfjelds,
som viser, at bønderne var vaagnet af sin gamle slaphed og havde
mod og snarraadighed til at afværge fiendtlige angreb. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
