Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
97.3
Skiindsen maatte nu opgives; Budde flk tid til at trække
sine tropper tilbage, vistnok i uorden og med tab af 2 kanoner
og endel vogne med ammunition og proviant. Han gjorde holdt
i Stjordalen og trak afdelingerne i grændsebygderne til sig.
Armfelt lod sine folk hvile nogle dage i Værdalen og den
vigtige Skaanes skandse overgaves uden kamp af kommandanten
Johan Fredrik von Wahlen, en invalid officer fra Lifland, som
sendtes til Sverige, medens besætningen fik gaa hjem.
Armfelts marsch til Stjordalen skulde standses ved passet
over Langsteinen, et fjeld mellem Skatval og Aasen, hvor major
Lorents Brun stod med 300 mand, men forsvaret opgaves. Budde
havde tænkt at forskandse sig paa Gevingsaasen mellem Stjordalen
og Hommelviken, men besluttede saa at kaste sig ind i
Trondhjem, mod hvilket denne bys vrangvillige borgere protesterede.
Trondhjem sattes i forsvarsstand, Budde inddrev proviant og
furage, medens man søndenfjelds skulde komme ham tilhjælp med
skibe og tropper.
Armfelt fulgte efter til Stjordalen og blev i de nærmeste
12 dage staaende ved Stjørdalselven for at, vente paa tilførsler
fra Sverige; da disse udeblev, og der snart faldt voldsomt regn,
kunde han ikke gaa over elven; han trak sig tilbage til
Værdalen, hvor det var lettere for ham at skaffe underholdning for
folk og heste. Nordmændene rykkede da ud og tog stilling ved
Stjørdalselven, hvorfra de ved hyppig udsendte streifpartier
foruroligede svenskerne. Adkomsten til Trondhjem var ikke saa let.
Tordenskjolds broder, Jan Weasel, og hans fætter skipper Peder
Stork, begge borgere i Trondhjem, udrustede for egen regning et
lidet kaperfartøi, hvormed de om høsten og vinteren tilføiede
fienden adskillig skade.
Fra Stjordalen sendte Armfelt oberst Stiernsc.hantz med en
sum penge og 200 mand i forveien for at drage omsorg for hærens
forpleining. Imod Armfelts befaling drog han over til Ytterøen;
han og hans mandskab slog sig ned der paa præstegaarden og
de omliggende gaarde og gjorde sig tilgode med, hvad de fandt.
Den tredje dag flk Stiernschantz fra præstegaardens vinduer øie
paa noget ude paa fjorden, som syntes at bevæge sig. Han spurgte
præsten Peder Leth, hvad dette kunde være, og denne svarede: «Jeg
ved ikke; jeg tror, det er et skjær, som somme tider ved stor
fjære kommer tilsyne.» Obersten saa udover et øieblik, men
udbrød derp; a med ét: «Det är, för tusan, icke skiir, det er jutan.»
Mandskabet trommedes sammen, ilede til baadene og satte af mod
Skaanes skandse. Det var 200 nordmænd, som Budde havde
sendt for at forjage den svenske styrke fra Ytterøen.
Nordmændene anstillede nu jagt paa de flygtende. Et par af baadene,
hvori der var nogle kapteiner, blev tagne, men oberst Stiern-
63 — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
