- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
69

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HEGRE HERRED.

69

poteter, 8 maal til turnips, 25 maal tilsaaet med græsfrø. 0.25 maal
kjøkkenhave, 0.75 maal frugthave med 5 frugttræer. Husdyr:
4 .heste, 22 storfæ, 12 faar, 12 gjeter, 2 svin og 14 høns.
Redskaber : 1 slaamaskine, 1 meiemaskine, Vs radsaamaskine, 1
græs-frøsaamaskine, 1 hesterive, 1 enbetvogn og 9 kjærrer.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 260 maal
dyrket jord, 25 maal naturlig eng paa indmark, 40 maal
ud-slaatter i udmark, 5 250 maal havn og skogmark, samt 1800 maal
uproduktivt areal med ’600 maal myr, hvoraf 200 maal
brænd-torv. Husmandspladsens areal er: 12 maal dyrket jord og 12
maal naturlig eng paa indmark. Udsæd: 3 hl. poteter og 1 maal til
grønfoder. Husdyr: 2 kjør, 3 ungfæ, 5 faar, 12 gjeter og 12 høns.

Flornes, østre, gaards-nr. 127, brugs-nr. 2, af skyld 10.95 mark,
har 1 husmandsplads.

Floren, store, vestre, i opgaven skrevet Storflor, vestre,
gaards-nr. 129, brugs-nr. 1, af skyld 11.59 mark, har 1 husmandsplads.

Floren, mellem, i opgaven skrevet Storflor, mellem, gaards-nr.
129, brugs-nr. 16, af skyld 11.59 mark, har 1 husmandsplads.

Gamle gaardnavne i Hegre herred:

Fauskaas. 1ste led er fauskr, trøsket, forvitret træ, i hvilken
betydning ordet endnu bruges, sigter vel til fortørket, trøsket skog
eller nedfaldne træer paa stedet.

Rønsaas, gammelt navn maaske Røynisäss, af røynir, rognetræ,
eller røyni, rognelund.

Sundal, «Sørdalen», kommer af suör, syd. Den har sit navn
af, at den ligger langt syd i Sonas dalføre.

Vaatlandsmoen kaldes Romma. Romma er maaske egentlig et
elvenavn. Det kunde da enten oprindelig være Ruöma eller et
elvenavn af stammen Rom, maaske af römr, røst.

Vaatland maa utvivlsomt have samme betydning som oldnorsk
våtlendi, vaadt, fugtigt lænde.

Sonen, udtales Sona, ligger ved elven Sona. Efter formen hos
Aslak Bolt, i Sonenne, ligger det nærmest at opfatte navnet som
en sammensætning af elvenavnet med vin; saadanne
sammensætninger har nu i Stjørdalen regelmæssig endelsen -a. Aslak
Bolt nævner «flskeaa, som heiter Sona». S. Bugge antager, at
sona her kan være at læse som son-å. Elvenavnet Son findes i
Vestby.

Sonbjørgen. Sidste led er bjçrg, som synes at have betegnet
et fremstikkende, meget høit og bråt berg. Gaarden ligger under
et saadant.

Hjelsenget. 1ste led er utvivlsomt hjalmr, i betydningen ståk,
høstak.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free