Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Lunden, gammelt navn Lundr, lund, liden skog.
Hoven, kommer af hof, et hedensk tempel, men maaske
oprindelig ogsaa brugt i en almindeligere betydning af gaard, hus;
denne gaard ligger noget for afsides til, at det synes rimeligt at
opfatte navnet i den første betydning. Efter en i flere egne af
det trondhjemske udbredt skik har det faaet den bestemte artikel
i hankjøn tilføiet, skjønt det er intetkjønsord. Navnet findes i
samme form i Leksviken.
Staur set er vistnok samme navn som Staurset i Hevne og i
Rissen. 1ste led er genitiv flertal af stüfr, stump, men i navne
vel oftest stubbe af træ.
Frigaarden. I det 17de aarhundrede bruges Frigaard som
fællesord om en skattefri gaard. Man kunde antage, at det er
dette begreb, som ligger til grund for navnet; men det er dog
ikke klart, hvorledes dette ord kunde blive gaardnavn.
Raumo. 1ste led kunde være adjektivet rauör, rød, den gamle
form altsaa RauÖimér, eller maaske snarere rauöi, myrmalm, saa
at navnet betegnede et sted, hvor der fandtes eller blæstes myrmalm.
Rolseng. 1ste led maa være et mandsnavn. Dette kan ikke
være Rolfr, da det isaafald nu maatte udtales med tyk 1, men
er rimeligvis Röaldr.
Okkelberg. Det samme navn er vel Ukkelberg i Frænen, nu
udtalt Kolber, som ved aar 1520 skrives Uglebergh, men ved 1550
Uckebergh, og ligesaa Ulberg i Sigdal, i det 14de aarhundrede
Ugluberg. De maa forklares af fuglenavnet ugla eller et
ligelydende elvenavn. I de nordenfjeldske navne er g blevet hærdet
til k, medens det gamle Uglustaöir i Kvernes er blevet til
Gulstad. Man kunde fristes til at mene, at navnene er feilskrevne
i de ældste kilder, og at den rette gamle form har været
Qkla-berg eller Qkulberg, af çkla eller çkull, en ankel. Denne
formodning støttes ved, at Okla oftere bruges som fjeldnavn, ligesom
Hokkelberg paa Akerø og navne som Haakolaasen i Børsen og
Hokkeltind paa Hitteren rimeligvis indeholder samme 1ste led.
Disse navne maa have sin grund i, at en bøining eller et knæk
i en fjeldside eller i en li er bleven sammenlignet med en ankel.
S. Bugge har antydet som en mulighed, at det oprindelige
Ugluberg kan være bleven omtydet til Okkulberg, hvilket man kan
have kjendt som gaardnavn andensteds eller som fællesord.
Gjeiteraas. 1ste led er øiensynlig en genitiv; det kunde
forklares af geit, brugt som mandstilnavn (som saadant findes det
brugt et par gange) eller rimeligere af et elvenavn. Som saadant
bruges vel oftest Gjeita i svag form.
Almoen. 1ste led er vel trænavnet almr, alm.
Fossan, gammelt navn Forsar, flertal af fors, fos.
Borraas har maaske en oprindelig form Borgaräss, af borg, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
