- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
71

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HEGRE HERRED.

71

bygdeborg eller en høide, som var skikket til at anvendes til en
saadan. Der findes spor til et elvenavn Bora, og paa grund af
den eiendommelige form af Løvaasvatn nedenfor gaarden er det
ikke utænkeligt, at dette kunde have havt et af borr, bor, naver,
afledet navn. Ved 1500 hørte gaarden som sæter under Fløan
i Skatval.

Klefsaas, gammelt navn Kleppsdss, hvori Iste led sandsynligvis
er mandsnavnet Kleppr.

Buland. Iste led er vel bü, i betydningen kvægbesætning,
buskap, og navnet betegner da vel stedet brugt som havnegang.
Det er en fjeldgaard.

Skraltkynna. Navnet tilhører egentlig et tjern ved gaarden,
idet sidste led er tjçrn, tjern. Iste led maa være et navn Skraltla
eller Skratla paa den bæk, som gaar gjennem tjernet, hvilken
formodning bestyrkes ved, at en nærliggende plads ifølge kartet
heder Skrasla. Navnet betyder vel «den, som rasler, skramler».

Auset, sandsynlig oprindelig Auöasefr, af mandsnavnet Auöi.

Hastad, vel oprindelig HattarstaÖir, af mandsnavnet Hçttr.

Kleven, gammelt navn Kleifar, flertal af kleif, bråt bergside,
ad hvilken der gaar en vei.

Mtjran, flertal af myrr, myr.

Børset. Navnet findes som gaardnavn paa flere steder, saaledes
i Øksendalen og Rindalen, hvor den gamle form er Birkisetr, af
birki, birkeskog. Denne oprindelse kan det efter de ældre
skriftformer ikke have her. Sandsynligvis er det oprindelig Borgarsetr.
af borg.

Hoset, gammelt navn Höasetr, kommer af hor, har, høi.

Branden kommer af brandr, brand, i stedsnavne om jord,
som er ryddet ved brænding.

Raaen kommer af rå, vraa, afkrog.

Husbyna, gammelt navn Hüsdbyr, er et meget udbredt navn,
som sandsynligvis betegner en gaard, som er vel bebygget, med
mange, gode eller prægtige huse.

Skjølstad. 1ste led er sandsynligvis et elvenavn.

Bremset. Samme navn er der ogsaa i Skatval og i Sparbu,
hvor det paa begge steder hos Aslak Bolt har formen Brømasætr.
Der kan være spørgsmaal, om ikke m i disse navne er opstaaet
af n, som ofte foran s. Nogen forklaring af navnet kjendes ikke.

Torget kommer af torg, torv, sted, hvor varer sælges, i
steds-navne vel at forstaa om gamle markedspladse, enstydigt med
kaupanger. Gaarden ligger midtveis paa veien mellem
Skjølstad-bygden og Hegre hovedbygd.

Island. Ikke alle de navne, som nu begynder med Is-,
kommer af iss, is. Undertiden er 1ste stavelse undergaaet større
lydforandringer, undertiden indeholder den ogsaa et elvenavn, Isa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free