Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Kjelbergnes. Kjelberg er et endnu i Stjørdalen brugt
mands-navn (af Ketilbjçrnf).
Kringen. Kringr og det hyppigere kringla synes at bruges
om steder, hvor en vei slynger sig om en fjeldfod. Dette passer
ganske til stedsforholdene her.
Langfredagsnes. Der findes adskillige gaardnavne, som er
sammensatte med ugedags- og festdagsnavne. De er vist alle af
sen oprindelse. De kan maaske ialfald tildels forklares saaledes,
at man i raadvildhed om et passende navn har grebet den udvei
at danne det af den dags navn, paa hvilket det blev givet.
Meaadalen. Elven kaldes nu kun Aa’a. Gaarden ligger ved
udløbet af en elv, som paa kartet kaldes Meaaen.
01 d f u u d i Hegre :
Stenalder..........2
Broncealder..........0
Ældre jernalder........1
Yngre jernalder........1
Tilsammen 4
I et bækkeleie mellem Skjølstad og Børset er fundet en øks
med skafthul og ved Østaas i Forradalen en kile, begge fra
stenalderen.
Helleristninger ved Fordal og Hegre er før omtalt (bind I,
pag. 867)
Fra ældre jernalder er ved Bjørngaard fundet en beltesten
med spor af slidnyig.
Fra yngre jernalder er ved Fulset fundet et par dobbelte ovale
spænder og et rundt broncebeslag, og ved Hemre et fiskesænke.
Ved den søndre side af kirkegaard sporten havde der ifølge
Schøning staaet to 3 m. høie bautastene, hvoraf den ene var faldt
ned før 1774.
Einang skanse i Hegre paa Stjørdalselvens nordside ligger
omtrent 2 km. øst for gaarden Einang. Skansen var der i 1659,
men var forfalden i 1699 og blev neppe senere sat istand.
I 1860 var der tydelige spor af jordvolde, omtrent 15 m. over
veien, oppe i bakken mod fjeldet; endepunkterne har formodentlig
været støttet mod fjeldet; der var en fordybning efter et blokhus
eller vagthus.
Længer øst ovenfor Kilgaarden og op mod Floren i Hegre
er dalen trang. Der er høie, bratte fjeldsider paa Stjørdalselvens
sydside, og paa nordsiden steile og høie jordmæler,
Hestehøls-mælene og Bitmælene o. s. v. Her var i 1717 og 1718 og vel
ogsaa i andre ufredsaar forhugninger, og om vinteren tillige
is-vækning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
