Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Bergsvedjan. Svedjan er en i Indherred almindelig flertalsform,
svarende til sviö, jord, som er ryddet ved brænding.
Stræte, gammelt navn Strætin, en sammensætning med vin.
Paa Shetland findes Stred og Streds, der henføres til stræti, som
navn paa jordstykker, agerruder, egentlig vel et af veie begrændset
jordstykke.
Ekren, gammelt navn Ekra, oppløiet, dyrket land.
Svorte, gammelt navn Svertin, en sammensætning med vin,
samme navn som Svorte i Skodje og Svarte i Beitstaden. 1ste
led kunde ligefrem være svartr, sort; men sandsynligere er det
et deraf afledet elvenavn. Svartaaen er et hyppigt elvenavn. Det
maa betegne en elv, hvis vand paa grund af omgivelserne
synes at have en mørk farve. Der gaar en liden bæk forbi
gaarden.
Støberg. 1ste led er vel stoö, stav, støtte, stolpe, som her er
brugt i sammensætning med -berg i lignende betydning, hvori ord
som stav og stolpe findes brugte som fjeldnavne. Navnet maa
egentlig tilhøre et berg nær gaarden.
Melby, gammelt navn MeÖalbyr, midtgaarden.
Hus, af hüs, hus. Findes sjelden usammensat i ental, men
oftere i flertal, nordenfjelds i formen Husan.
Øien ligger paa en lav halvø, som stikker frem mellem elven
og fjorden.
Bjørgan er bestemt flertal af bjçrg.
Havdal. 0. Rygh har forklaret dette navn ligesom Havdøl
i Melhus og Haftølan i Aasen som opstaaet af Af dalr, idet h
ligesom saa hyppig i Søndmør og Nordfjord, men ogsaa
undertiden ellers, er sat til, hvor det ikke egentlig hører hjemme.
Ved navnet i Aasen er denne forklaring sikker; men her synes
den tvivlsom, da alle skriftformer ligefra ca. 1430 har h. 1ste
led kunde mulig ogsaa forklares af hafr, buk.
Solem ligger høit og temmelig afsides.
Furan er neppe at aflede af trænavnet fura, men snarere af
det ligelydende elvenavn. Dette navn maa da have tilhørt det
fra vest kommende tilløb til Fugla, som gaar nær gaarden.
Skogrøst. Sidste led hænger maaske sammen med folkesprogets
rust eller ryst, skogbevokset bjergryg, udmark.
Jøsaas ligger inde paa fjeldet ved grændsen mod
Mostad-marken ved et af myr omgivet vand. 1ste led kan da mulig
være folkesprogets jøss = gysja, dynd, mudder. Men det kunde
ogsaa være mandsnavnet Jøsse, en sideform af Jens (Johannes).
Aunet af auön, ødegaard.
Julan. Den oprindelige form maa have været Jülar. Det
kunde maaske hænge sammen med plantenavnet jol, jul,
skog-angelika eller julgras, som efter Schübeler er et navn paa bælg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
