Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Auran, indre, gaards-nr. 73, brugs-nr. 7, af skyld 11.29 mark,
har 1 husmandsplads. Udsæd: 4.5 hl. byg, 15 hl. havre, 30 hl.
poteter, 1.5 maal til turnips og 1 maal frugthave med 12
frugttræer. Husdyr: 3 heste, 10 storfæ, 11 faar, 2 svin og 19 høns.
Redskaber: 1 slaa- og meiemaskine, 1 hesterive og 7 kjærrer.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 150 maal
dyrket indmark, 14 maal naturlig eng paa indmark, 76 maal havn
og skogmark, 65 maal uproduktivt areal med 35 maal myr,
hvoraf 25 maal er skikket til brændtorv20 maal havn og 8 maal
myr er skikket til opdyrkning.
Husmandspladsen har et areal af 10 maal indmark, og dens
udsæd var 0.6 hl. byg, 0.9 hl. havre, 9 hl. poteter, 0.5 maal
tilsaaet med græsfrø. Husdyr: 1 ko, 5 faar, 1 svin og 7 høns.
Det heder hos Snorre, at Sigurd Ladejarl blev indebrændt af
Gunhildssønnerne i Agio, der var et skibrede, som omfattede det
meste af Skatval herred. Det siges i bygden, at det var paa
Auran, at Sigurd blev indebrændt, men man har vel neppe andet
at støtte sig til, end at gaarden ligger bekvemt til for et natligt
angreb fra fjorden af.
Nedre Stjørdalen kappellangaard Bolkan, gaards-nr. 31,
brugs-nr. 1, af skyld 9.98 mark, har ikke været gjenstand for
reduktion efter lov af 19de juni 1882.
Hovedbriigets indmark er opgivet til 15.40 ha. og udmarken
til 28.70 ha. Gaarden har ingen skog, men endel birk og or
findes i havnegangen.
Efter kappellanens skematiske opgave af 1891 havde
hovedbruget følgende besætning: 2 heste, 7 storfæ, samt
gjennemsnitlig avling: 27 hl. byg, 48 hl. havre og 70 hl. poteter.
4 husmandspladse med samlet areal (indmark) 8.60 ha. havde
en besætning paa tilsammen 5 kjør og 12 smaafæ og en samlet
gjennemsnitlig avling af 17 hl. byg, 35 hl. havre og 105 hl.
poteter.
Gamle gaard navne i Skatval herred:
Saltøen. Navnet kan vel være sammesat med salt, salt, og
som de fleste med dette ord sammensatte navne hentyde til, at
der engang har været drevet saltkogning paa øen. Muligt var
det ogsaa, at den fjord, i hvis munding den ligger, kunde have
hedt Salten (Salpti) ligesom fjorde i Fosnes, Kolvereid og
Nordland. Saltøen i Sørsalten i Kolvereid har utvivlsomt denne
oprindelse.
Drogset, øvre. Navnet kunde være sammensat med drag,
sted, hvor man drager baade over, vei, hvor tømmeret slæbes,
hulning, men maaske snarere med et elvenavn Drçg eller
Draga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
