Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
grunden solgt i 1893 for 250 kr. fonaden omkostninger til Trond-’
hjems filialafdeling af Foreningen til norske fortidsmindesmærkers
bevaring, der arbeider med at undersøge stedet og bevare ruinerne.
Befalingsmænd paa slottet har været: Søren Mortenssøn, 1524;
Christopher Ottesen Huitfeldt boede som lensherre i det trondhjemske
paa Steinviksholm 1538—1542; Peder Huitfeldt, 1542; Thord Eßed
1545; Christoffer Galde, 1547.
Evert Bild boede der i 1556 eller 1559, da residensen
flyttedes til Trondhjem. Christopher Erickssøn (Bernhoft) nævnes som
befalende i 1563, død samme aar. Axel Gyntersberg var befalende
i 1564: og Christen Munch i 1568. : ;
Ved Steinvik ved stranden er fundet en kugle bestaaende,
af sandsten helt ombyllet af bly, vistnok Udskudt af en kanon;
diameteren er 8 cm.
Skatval kirke, hvis gamle navn rimeligvis var Skatvala
kirkja er opført i henhold til kgl. resi. af 23de juli 1900 paa
en tomt lige ved det gamle kirkested paa gaarden Skatval,
østre-Den er en langkirke af tømmer med taarn af reisværk og har
500 siddepladse. Den indviedes 6te november 1901. Derefter
blev den tidligere kirke, i henhold til ovennævnte resolution,
nedtaget; den var opført af tømmer i 1767 af kancelliraad Erik
Must (Strinden); den var oprindelig en langkirke af træ, men
blev i 1854 tilbygget kors og kor; den havde 750 siddepladse.:
Fra den middelalderske kirke er bevaret et madonnabillede
af ek, og fra senere tid et døbefad af messing, en døbefont af
træ, samt rester af en altertavle, alt i Trondhjems museum.
Aura kirkja paa Auran i Skatval sogn var sognekirke efter
skattemandtal fra Kristiern II’s tid omkring 1520; den var nedlagt
ved reformatsen eller før 1589. Gaarde, som sognede til den,
var Baar, Mære, Murset, Bremset, Fiskvik, Auran, Vinnan,
Velvang og flere.
Fljööa kirkja paa Fløan nævnes af Aslak Bolt, den var
sognekirke. Den blev nedlagt ved reformatsen 1589. Gaarde, som
sognede til den, var Forbord, Struksanden, Hammer, Steinvik,
Hegge, Alstad, Bjørkmoen, Fløan, Hessteinen, Rykke og Drægset.
Fljööa kirke laa paa Mellem-Fløan og var en laftværkskirke.
Efterat den i mange aar havde tjent som kornlade, blev den
endelig nedreven 1849—50. .’ i.
Efter Schøning var den 28 fod lang og 15 fod bred.
Aab-ningerne var spidsbuede. : - ’
Ved denne kirke var det, at St. Olavs antagne, af svenskerne
boTtførte legeme blev begravet af dem i 1564, for senere
høi-tidelig at føres tilbage til Trondhjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
