Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEKSVIKEN HERRED.
139
Herredets toppe er mange og naar op i vel 600 m. Herredet
skraaner temmelig steilt mod fjorden, i den sydøstre del fra en
midlere høide af omtrent 470 m., i den nordøstre del fra ca.
250 til 300 m.
Storevatns dal kommer om Storevatn paa Stadsbygden grændse
ind i Leksviken herred med nordøstlig retning, fortsætter som
Ramslielvens dal til Langenvatn og østover til Skjelbreivatn.
Nærmest Storevatn paa nordøstsiden er en liden, godt
be-bygget grænd; men dalen bliver snart trangere og gaar over til
en sæterdal, der paa Langenvatns nordside er temmelig myrlændt.
Der er spredte sætre.
Kraft omtaler Storevatn under navn af Torqvitlen vand; det
ér opfyldt med en mængde smaa holmer.
Ytre- eller Grandeelvens dal gaar op fra Trondhjemsfjorden ved
Lasøren nordvestlig til Kulien, bøier nordover til Djupvatn og
Lille Djupvatn; fra dettes øvre ende bøier den mod nordøst opom
Baavatn; den er kun ved en smal myrstrimmel skilt fra
Julvas-bækkens dal.
Dalen gaar nederst gjennem Leksviken herreds tættest
be-byggede strøg, og her er steile bakker, som paa dalens nordside
fortsætter som en smal bakkestrimmel lige op til Kulien; fra
Kulien af er dalføret trangere, kun mellem Djupvøtn er mindre
bakker med enkelte gaarde. Dalens øverste del har etpar sætre.
Indreelvens dal gaar op fra Trondhjemsfjorden ved Kroen
mod nordvest, gjør en skarp bøining vestover, bøier vest om
Torntræaasen, gaar mod nordøst i flere smaa krumninger op til
Aalvatn.
Dalen er bebygget i den nedre del, høiere op er den en
myrlændt sæterdal.
Mossos dal gaar ved Meltingvatn ind i Leksviken fra Mosviken
herred vestlig til Sagtjern og Store Grønsjø; fra dennes øvre ende
gaar Julvasbækkens dal lidt mere mod sydvest med en række
smaavande; det øverste er Vestre Fjeldvatn. Det er en temmelig
aaben sæterdal, som er ubebygget i den øvre del.
Kaldalselvens dal gaar i Leksviken herred sydvestlig ind fra
Mosviken herred søndenom Aalvaslien og videre over Fugellangen,
Langen og Ramdals vatn, bøier saa i en bue mod nordnordøst op
til Storfisktjern. Dette er en myrlændt sæterdal.
.1 retning fra syd til nord skal her nævnes nogle toppe i
Leksviken herred:
Munken, med trigonometrisk punkt, 527 m. o. h., Grønliklumpen,
538 m., Kjær ringklumpen, 610 m., Kjølheia, 541 m., Aarliklumpen,
572 m., Hestdalsheia, 484 m., Vargdalsheia, 472 m., Røsvasheia
paa Stadsbygden grændse, 474 m., Korpheiklumpen paa
Stads-bygden grændse, 426 m., Hallarhaug, 370 m., Kobberrødheia,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
