Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
392 m., Osvasheia paa grændsen mod Mosviken og Verran, 456 rn.,
Vandbakakslen paa grændsen mod Mosviken og Verran, 476 m.f;
Svalbakheia, 445 m., Durmaalshaug, 452 m., Bjørnshaugen, 362 m.,;
Geværstenen paa grændsen mod Mosviken og Verran, 411 m.,
Haar-fjeld paa grændsen mod Mosviken og Verran, 517 m., Fiskeløshaug,
392 m., Varglien, 372 m., Løvhaugen, 392 m., Varglien, 401 m.,
Vaalaasen, 417 m., G avllang sheia, 448 m., og Holmhøgaasen, 352 m.
Geologi. Leksviken herred bestaar dels af grundfjeld og
stribet granit, dels af skifer. ,
Strækningen omkring Munken og nordover i Stranden eller
Hindrem anneks bestaar fornemmelig af granit. I herredets
midtre del, saaledes omkring Djupvatn og en strækning østover,
og ligesaa i dele af Meltingvatns omgivelser, er der skifer.
Størstedelen af herredet er et gneisland.
Der er marmor ved Hjellop nær havet op til 5 m. mægtig,
og den har været gjenstand for brydning. Den er uren;
Mineralet thulit fra Leksviken er gjenstand for brydning,
den er op til etpar favne mægtig.
Thulit forekommer ved Hindrem sæter nordlig for Hindrem:
kirke. Afstanden er 3 km. nord til vest fra sæteren, og
forekomsten ligger omtrent 6 km. nord for Hindrem kirke. Den
af thulit bestaaende sten har vakker lyserød farve, nogenlunde
som rødt trækpapir. Den lader sig ikke bryde i større
sammenhængende stykker, og den tager ikke imod politur. Det er en
uregelmæssig forekomst i stribet granit. Den har været gjenstand
for en smule brydning, men den har ingen anvendelse uden som
et sjeldent mineral og som gjenstand for salg blandt turister.
Der har været elvebrud flere steder, som ved Rosvold,
Trond-stad, Grandan og Lian. Der gaar sagn om, at en gaard er gledet
ud ved Lian.
Elve. I Leksviken herred er elvene smaa. Inden herredet
falder dele af Storevatns vasdrag med Ramslielven og Kraakmoelven,
videre Ytreelv eller Grandeelv, Indreelv, Mossa&lv og Kaldalselv.
Elvene i Leksviken er tidligere omtalt (bind I, pag. 273,
274, 298).
Der er fossefald i Grandeelven og Indreelven.
Indsjøer. I Leksviken herred er der 170 indsjøer.
Store-vatn med Rotabotn og Fjeldvikbotn, 15.8 km.2 stort, 133 m. o. h.,
er før omtalt (bind J, pag. 317).
Km.2 Høide o. h. i m.
Del af Meltingvatn ... 2.3 188
Sagtjern . ..’.......0.4 196
Store Grønsjø ..... 2.4 206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
