Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKATVAL HERRED.
143
Leksviken herred er fuldt af fjelde og mindre skikket for
opdyrkning end herrederne paa østsiden af fjorden. Det
dyrkbare areal ligger i den nedre del af dalførerne samt paa
bakkeland, saaledes omkring Leksviken kirke.
Byg, havre og poteter er de sædarter, som dyrkes.
I høider over 200—250 m. er det som regel frostlændt.
Klimaet er ustadigt og stormfuldt.
Det er dog sjelden, at kornet fryser nede ved fjorden, oppe
i bygden hænder det hyppigere.
Lidt nyland er opryddet i den senere tid; det antages, at
der er ryddet et større areal nyland end det, som af den dyrkede
mark er udlagt til havn eller udmark.
Græsfrø avles ikke i nogen nævneværdig grad.
Forbedringerne i agerbruget skyldes lidt drænering og særlig
mere brug af kunstig gjødning.
Tang bruges til gjødsel til poteter.
Sneen gaar bort i april, oppe i bygden ligger den ud i mai.
Vaaronnen begynder i mai.
Høet slaaes midt i juli.
Kornet er modent sidst i august, ofte i september, undertiden
først i oktober.
Større udyrkede strækninger er der paa myrer under Hindrem
i Strandens markabygd, dels myr, dels anden jord, videre ved
Tjølvik nær Storevatn og ved Østre Vanvik.
Efter jordkomiteen var i 1907 1000 maal skikket til
opdyrkning.
Land skikket til opdyrkning angives efter jordbrugstællingen
i 1907 til 3021 maal, hvoraf 881 maal myr.
I 1901—07 antages opdyrket 378 maal, hvoraf 38 maal myr.
Redskaber i 1907 var 96 slaa- og meiemaskiner, 3
saa-maskiner, 33 hesteriver, 5 arbeidsvogne og 385 arbeidskjærrer.
Havedyrkningen er ikke af betydning. Præstegaarden og et
par gaarde har nogle frugttræer.
Der vokser lidt kirsebær, lidt bær sælges, adskillig tyttebær
og blaabær.
Schøning skriver fra sine reiser om Leksviken, at lin og hamp
saaes kun lidet, humle avles lidet. Ved Ytre Grandan var en
humlehave. Af haver var der kun faa, som paa præstegaarden
og paa gaarden Hjellop. Nordøst for Vinnan var en kirsebærhave,
og paa gaarden Vinnan var en liden have med kirsebærtræer, som
var meget gamle, og en kjøkkenhave med en del stikkelsbærbuske.
F j eldbeiterne er meget gode, og der er tildels gode
havne-gange. Det er almindelig, at der sætres, og det er nødvendigt,
da gaardene er smaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
