Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
1907. 1900. 1890.
Faar .... 1 962 1 518 2 305
Gjeter .... 25 24 56
Svin .... 1 113 757 631
Rensdyr ... — — 1
Kaniner ... 48 — —
Høns . . . .3 370 4 782 3 829
Ænder ... — 5 14
Kalkuner ... 2 — —
Bikuber ... — 1 —
Kvæget i Frosta herred er blandet ayrshirerace, som nu
nærmest kan betegnes som stedegen; racen er udviklet til en
stedlig type, ensfarvet rød og med god kropsform.
Hestene er af gudbrandsdalsk race; der er enkelte fjordheste.
Tautrafaarene er almindelig udbredte paa Frosta; de er
oprindelig maaske spanske.
Staten har i Frosta herred havt stamschæferi af tautrafaar
paa gaarden Steine.
Kraft beretter i 1835, at der paa Tantra var et mærkeligt
schæferi af omtrent 200 faar af forædlet spansk-engelsk race.
Salg af husdyr er af vigtighed; der sælges heste, slagtede
storfæ og faar. Salg af heste har aftaget lidt. Der sælges meget
kjød og flesk, og dette er for herredet af megen betydning.
Melkeproduktionen er tiltaget lidt, og meget smør sælges.
Meierier. Frosta meieri begyndte i 1897 og Kvamman
meieri i 1896; begge meierier eies af melkeleverandørerne.
Meie-riernes værdi tilsammen er ansat til 13 000 kr. I 1905 var der
indveiet 737 798 kg. melk, deraf kjernet 29 314 kg. smør og
solgt endel fløde og melk ved Frosta meieri. Den skummede
melk tilbageleveres melkeleverandørerne.
Meierierne sysselsætter 1 mand og 3 kvinder. Ved Frosta
meieri benyttes damp som drivkraft, ved Kvamman meieri
benyttes hestekraft.
Skog. Skogene bestaar væsentlig af gran, omtrent Vs, or
1/i6, birk, asp og furu Vi6 tilsammen. Løn, alm og ek vokser
plantet.
Skogene er ikke fuldt tilstrækkelige for herredets behov, og
der maa kjøbes noget, baade bygningstømmer, sagtømmer og
brændeved, saavelsom bord og planker.
Som brændsel bruges lidt stenkul og lidt torv.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn brændeved, fremført til
forbrugsstedet inden bygden, var: Birk 14 kr., furu 11 kr, og
gran 10 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
