- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
180

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180

NORDRE TROxNDHJEMS AMT.

pladsen Havnen, fundamentet af en 40 skridt lang og 24 skridt
bred muret bygning, med en svær fordybning i midten,
formodentlig af tilfaldne kjældere.

Tautra klosters latinske navn var Monasterium sanctæ Mariæ
de Tuta insula eller den hellige Marias kloster paa Tautra. Det
var et cistercienserkloster, grundlagt af munke fra Lyse; det blev
indviet 25de marts 1207. Som de øvrige norske klostre af denne
orden var det viet til Marias ære. Klosteret er blandt de faa
norske klostre, hvis orden, stifter, alder og beliggenhed er vis.
I klosterets første tid var dets abbeder meget anseede. Abbed
Sigurd af Tautra blev i aaret 1224, da erkebiskop Guthorm døde,
af Nidaros domkapitel valgt til erkebiskop med hertug Skules
bifald. Kong Haakon Haakonssøn ansaa ham uskikket til dette
embede, da han var kongens uven. Kongen anbefalede Peter af
Husstad til den ledige erkestol, og paven bifaldt valget af ham.
Domkapitlet beskyldte Peter for at have brugt kirkens penge for
at fremme sit eget valg.

Efter Skules nederlag i Oslo drog høvdingen Erling Ljodhorn
til Tautra og blev munk der. I 1251 brændte klosteret. Tautras
abbed flk i 1241 og 1268 pavens befaling at undersøge
paalideligheden af de erkebiskop Eystein tillagte jertegn. Da erkebiskop
Einar døde 1263, valgte domkapitlet abbed Birger i Tautra til hans
eftermand. Han drog 1264 til Rom, men kong Magnus synes
ikke at have billiget valget. Det hed, at valget var ulovligt,
fordi Birger var præstesøn og klostermand. Birger var vinteren
1264—65 ved pavehoffet, men fik ikke sit valg bekræftet. Han
vendte tilbage til Nidaros og døde 1265. Ham skyldtes forliget
mellem kannikerne og prædikebrødrene, samt bekræftelse af
erkebiskop Sørles gave til kannikerne, som Einar havde taget tilbage.
Som abbeder nævnes Thorer i 1280, abbed Kristian i 1300 og
1303, samt abbed Audun i 1313. Abbecl Kristian lyste i 1303
i ban alle dem, som forholdt Nidaros kanniker besiddelsen af
visse kirker, tiender og andre indtægter.

Biskop Thorfinn af Hammer testamenterede 20 mark til
Tautra kloster 22de august 1284 i klosteret Thosan (Doest) i
Flandern. Han er regnet blandt helgenerne. 1384 var Matthias abbed
paa Tautra.

Tautra abbeder maa have nydt en ikke almindelig anseelse,
siden to af dem blev valgt til erkebiskoper.

I hele det 15de aarhundrede er der saa godt som ingen
efterretning om Tautra, da kun abbed Jens nævnes. Peder Claussøn
fortæller, at en munk i dette kloster, Stephan, udmærkede sig
ved sit strenge levnet, og derfor blev kaldt «hellig broder Staffen».
Han skal have spaaet, at en kirkeforbedring forestod, og kom
derfor paa reformationstiden i stort ry her i landet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free