Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEVANGER HERRED.
193
Der er 14 sætre.
Kjørene er dels stedegne, dels blandet ayrshirerace; der er
cheviotfaar og tautrafaar.
Der sælges husdyr.
Salg af heste er aftaget lidt, men der kjøbes ikke heste for
bygdens forsyning.
Der sælges meget kjød og flesk og smør, men lidet ost og uld.
Hoplen meieri begyndte i 1892, og eies af enkelt mand.
Aasen meieri begyndte i 1895 og eies af interessenterne.
Meieriernes værdi tilsammen ansættes til 17 000 kr. I 1905
var den indveiede melk 577 190 kg., hvoraf der var kjærnet
22 310 kg. smør, og desuden solgt endel fløde og melk.
Meierierne sysselsatte 1 mand og 21/s kvinde. Den skummede
melk flk leverandørerne tilbageleveret.
Som drivkraft benyttes vandkraft ved begge meierier.
Aasen herred har skog til eget behov og lidt til afsætning.
Skogen bestaar fornemmelig af gran, furu er sjelden.
Af løvtræer er birken almindelig; desuden er der or, asp,
rogn, hæg og hassel.
Middelprisen i 1905 pr. meterfavn brændeved, fremført til
forbrugsstedet inden bygden, var: Birk 12 kr., or og furu 10 kr.,
gran 9 kr.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 25 kr. for
7.5 til 10 m. langt, 15—17 cm. top.
Kun en liden del af herredets skog eies af udenbygdsboende;
udlændinger eier intet.
I herredet er ræv, hare, maar og oter, elg, lidt rype, ikke
saa lidet tiur og aarhane og jerpe.
Der er lidt efugl i Aasenfjord.
Der er myrer ved Vang, Holding, Hove og Hellem, dels
dyrkbar myr, dels mosemyr.
Der er en stor myr ved foden af Stokvola.
Herredet er endnu rigelig forsynet med ved. Myrerne
anvendes tildels til slaat.
I Aasen angives af jordkomitéen i 1907 at være 1 400 maal
myr, hvoraf 700 maal ansees at være dyrkbar.
Ved jordbrugstællingen i 1907 angives 1419 maal myr,
hvoraf 50 maal skikket til brændtorv og 516 maal skikket til
torvstrø.
Der tages lidt torvstrø.
Paa Vedul og Grenne findes et lidet skiferbrud.
13 — Nordre Trondhjems amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
