Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
NORDRE TROxNDHJEMS AMT.
Niels Hiorth. Det var general Buddes mening, at skandsen
skulde kunne holde sig i længere tid. Men da de svenske
fortropper viste sig i september maaned, sprang 50 mand af
bønderne over palissaderne og løb sin vei. Resten blev der, og
kommandanten vilde forsvare sig, men de forskrækkede bønder
raabte «Nei!» Wahlen fandt, at han ikke kunde staa sig alene
mod overmagten, og besluttede at overgive sig. Han gik ud af
skandsen og gav nøglerne til Armfelts generaladjutant Gotthard
Wilhelm Mareks v. Würtemberg 14de september 1718.
Kommandanten fik lov til at gaa, hvor han vilde, «da han var
gammel og lam paa den ene fod» ; efter eget ønske blev han
sendt til Sverige, hvor han døde i usle omstændigheder. De
øvrige officerer og besætningen blev frigivne. Der var i skandsen
4 6-<S>’s jernkanoner, 116 geværer samt proviant for 14 dage,
hvilket kom Armfelt vel tilpas, da forraadet var knapt, og
transporten fra Sverige var lang og besværlig. I skandsen
indlagdes en svensk besætning (opgivet til 100—150—500 mand)
under kommando af major Erik Faber. Da svenskerne efter
Karl XII’s død drog ud af landet, solgte de til de omboende
bønder, hvad de havde inddrevet af fødemidler, ødelagde, hvad
der i en fart lod sig ødelægge af forskandsningerne, brændte
husene, sprængte de 4 kanoner og drog i begyndelsen af januar
1719 over Sul og Dufve tilbage til Sverige; de efterlod 4
metalkanoner og 3 jernkanoner (bind I, pag. 993).
Kommandanter her har været kaptein Christian Wiibe,
8de juni 1689, kaptein (Morten Madsen) Gram, (3dje januar)
8de januar 1693, kaptein Andreas Pihl (Piil, Theil, Pulden),
24de mai 1701, kaptein Frederik Johan v. Wahlen, 24de april
1717—14de september 1718, svensk major Erik Faber, 14de
september 1718—januar 1719, kaptein Christian Paul Buchner,
3dje november (3dje december) 1719 og major Holger Kofoed,
20de november 1724.
En kongelig ordre af 13de juli 1742 bestemte, at «Skognæs,
Basmo, Christiansfjeld demoleres. Husebygningerne sælges.
Kommandantboligen paa Skognæs beholdes til Beboelse for
Kommandanten Major Holger Kofoed». Skandsen blev nedlagt og raseret
1747. Major Kofoed døde 1752. Da Skaanes skandse blev
nedlagt, havde den i bestykning 2 4-®’s jernkanoner.
Halsteinan paa en høide en fjerdings vei syd for Levanger,
er en uregelmæssig muret femkant med sider fra 50—140 skridt.
De gjenværende mure er omtrent 1 m. høie med 1 å 2 m.s
kronebredde; der er 3 porte, 2 m. brede. Paa sydsiden er der
spor efter mineringsarbeide, hvorved bergknauserne er blevet
brattere og mere egnede til forsvar. Paa et Pontoppidans kart
over Norge er Halsteinan anmærket med forteressetegn. Et kroki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
