- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
260

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260

NORDRE TROxNDHJEMS AMT.

har været et kloster, hvilket Schøning (i sin haandskrevne reise)
antager rimeligt, og Klüwer for aldeles vist. Kraft derimod
antager dette med rette for lidet sandsynligt. Det er nemlig vist,
at de derværende ruiner, hvoraf Klüwer har givet tegning, er
levninger ikke af en klosterkirke, men af en sognekirke, der
nedlagdes ved den saakaldte reformats af 1589, og følgelig siden
har staaet til nedfalds, og til et klosters tilværelse her findes
ingen spor. Stedsnavnet Munkabü betyder ligefrem munkenes
avlsgaard. Tuterøens (Tautras) jordebog viser, at gaarden Munkeby
i Skogn samt den nærliggende gaard Munkerødstad tilhørte dette
kloster, og herved er navnet forklaret og den sidste tvivl mod
klostrets udslettelse hævet. Da ruinerne paa stedet finder deres
naturlige forklaring som levninger af kirken, er der ingen grund
til at beholde Munkeby i klosterhistorien som andet end en
«bu-gaard» under Tuterøens, skjønt det er ligesaa sandsynligt alene at
betragte gaarden som bygselgods derunder. Kirken paa Munkeby,
der ikke ligger bekvemt som sognekirke, kan have tilhørt Tuterø,
og dette har da været grund til at nedlægge den efter
reformationen. »

Sagnet og Klüwer og Schøning har dog havt ret, naar de
gjorde gaarden Munkby til sæde for et kloster. I Vatikanets
arkiv i Rom er der nemlig som berørt afskrift af et brev,
dateret 23de december 1475. I dette kundgjør pave Sixtus IV,
at han har indvilget en ansøgning fra «Stephanus de Trugge,
abbed i klostret Munkby (Munchaby) af Cistercienserordenen i
Nidaros bispedømme». Dette kloster ligger, heder det, høit mod
nord og har længe ligget forladt, men nu havde abbeden
indhentet tilladelse fra stedets biskop (erkebiskopen af Nidaros) og
fra sin foresatte (abbeden i Tautra?) til at gjenreise det. Han
havde taget med sig nogle munke og var begyndt at bygge op
klostrets forfaldne bygninger. Paven, som ønsker, at dette arbeide
skal fuldføres, og at klostrets kirke hyppig skal søges og vinde
anseelse, indrømmer derfor en aflad paa syv aar til dem som
hjælper til med arbeidet.

Paa Munkby gaards grund har saaledes virkelig i
middelalderen ligget et kloster, og dette har tilhørt Cistercienserordenen.
Navnet Munkabyr betyder saaledes ikke «munkenes avlsgaard»,
men «munkenes bolig». Rygh mener, at Munkabjdr kirkja paa
Munkby er identisk med isande Brettene kirke i Skaugn», som
nævnes i et brev af 1488. Da kirken, hvoraf der endnu staar
ruiner, er en stenkirke, er det ogsaa i sig selv sandsynligere, at
den oprindelig har været en klosterkirke. Kirken paa Munkby
ligger ikke bekvemt for en sognekirke. Munkby kloster har da
maaske foruden til jomfru Maria ogsaa været indviet til den
hellige Brictiva, hvis dag, Brittivii messa, feiredes 1 1te januar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free