- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
277

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LEVANGER HERRED.

277

større eller mindre myrer. Skjækerdalens øverste del nærmest
Skjækervatn er saagodtsom skogløse. Omkring Volden sæter og
især Tin sæter er der godt vækstlænde for granskog. I egnene
omkring Tveraaholmen sæter er adskillig spredt, men dog
driv-værdig naaleskog.

I de til Juldalen stødende strækninger nedenfor Storfossen er
ogsaa lierne klædte med frodig naaleskog, og her drives stadig hugst.

De vigtigste skogtrakter for gran og furu er lierne langs
hele søndre bred af Inna fra Storkraaka til Sauget og Kongstuen,
særlig er lierne syd for Sul og omkring Storkraaka klædte med
god og særdeles frodig granskog. Det samme er ogsaa tilfældet
med trakterne langs Innas nordre bred, især paa strækningen fra
Sul og op til Stordrivas dalføre; i de høiere liggende egne er
granskogen blandet med furu og vokser meget spredt. Omkring
Insvatn vokser ogsaa god skog, paa sydsiden og østsiden mest
gran; under Skarfjeld er skogen tyndere og gaar ikke høit op;
paa fladerne omkring Billingelven er granen sterkt blandet med
furu, og her paa de mange myrer omkring Billingfladen er mest
furu. I Helgaadalen er lierne lige fra Storlunet og til Skjækra
bevoksede med frodig gran- og furuskog; i de nedre strøg bestaar
skogene mest af gran; jo længere øst og høiere op man kommer,
des mere blandes den med furu. Under Aasmundfjeld, Snusvola,
langs Julvola og Styginbækken, under Grundskarklubben,
Byna-vola og Fagerlifjeld er god skog af gran. Videre østover er
ogsaa stor skog; men her er tyngre drift. Djupdalen og Tveraadalen
maa ogsaa nævnes som gode skogtrakter. Øst for Storlunet og
Juldalshøgda bestaar skogen mest af furu, langs rigsgrændsen er
der dog ikke lidet og tæt gran. Omkring Helgaaen mellem
Væra-vatn og Storlunet er stor birkeskog.

Trakterne over Dyrhaugen, om Bygna sæter ned til
Skjæker-fossen og gaarden Sjækermo har gode skoge, væsentlig af gran;
nordenfor disse strøg, op mod Hardbæk sæter er mange store
myrer, og her vokser mest furu. Paa Skjækras vestside i lierne
op mod Tin og Volden sæter er udmærkede granskoge.

Det af kommunen indkjøbte Værdalsbrug samt staten eier
den største del af skogen.

Efter skogdirektørens beretning er der følgende
statsalmen-ninger:

Voldhaugen, Smaasæteraasen, Indal, Hoaas, Ramsaas og
Frams-dals statsalmenninger. Areal: 38150 maal skogmark, 51 750 maal
uproduktivt areal under trægrændsen.

Leksdal statsskog, areal 19 950 maal skogmark, 6 200 maal
uproduktivt areal under trægrændsen.

Malsaa statsskog, areal 8 480 maal skogmark, 15 000 maal
uproduktivt areal under trægrændsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free