Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆRDALEN HERRED.
313
Det er vel oprindelig en udskilt part af en af de nordenfor
liggende gaarde, By eller Berg.
Flaatten, af flptr, en sideform til flot, flade, flad strækning.
Bagian, gammelt navn Baglar, et enestaaende navn. Det
kunde formodes, at det staar i forbindelse med bagali, en
krumstav, saa at navnet betegnede noget krumt; ordet bagall er efter
S. Bugge antagelig kommet ind i norsk med den irske kristendom
før aar 1 000. Det kunde hænge sammen med bagla, falde
for-kjert, hinderligt, og adjektivet baglen, hinderlig, bagvendt, saa at
det sigtede til ubekvem, ulændt jordvei.
Kjæran, gammelt navn Kjarrir, af kjarr, krat, især saadant,
som staar paa fugtig, myret grund, eller en med krat bevokset
myr. Gaardens huse staar paa en sandmæl; men navnet passer
paa dens grund forøvrigt.
Fætten, gammelt navn fit, frodig græsmark. Gaarden ligger
lavt, nær fjorden og Rindelvens udløb.
En trondhjemsk æt eller maaske flere havde sit hovedsæde
paa gaarden Lyng i Værdalen. Her boede allerede ved slutningen
af det 13de aarhundrede ridderen hr. Audun Vigleikssøn, søn af Vigleik
Stallare. Han havde faaet en betydelig del af sit gods med sin
hustru fru Ingebjørg Paalsdatter, datter af den mellem aarene 1260
og 1289 oftere nævnte baron Paal Sure. Han havde kjøbt gaarden
af brødrene Assur og Ottar, dog beholdt den sidste fremdeles en
del af den. Efter Paals død deltes eiendommen mellem hr.
Audun og fru Ingebjørgs medarvinger. Disse synes dog at have
fundet paaskud til at paastaa bedre ret til fru Ingebjørgs part,
og saaledes udspandt der sig en trætte, der varede i 30 aar.
længe efter hr. Auduns død, og ikke endtes førend under kong
Haakons ophold i Nidaros om vaaren 1313, da en af ham nedsat
dom afgjorde sagen aldeles til fru Ingebjørgs fordel. Hendes
fornemste modpart var da den dristige Aslak paa Lyng,
formodentlig en søn af en af hendes oprindelige medarvinger, og
som allerede forhen havde vist sin trodsighed i at forholde
kors-brødrene i Kristkirken i Nidaros deres rettighed af Haug kirke
i Værdalen. Dog ikke nok hermed, ogsaa hin Ottar havde
efterfulgt hans eksempel, saa at en særskilt dom ligeledes for hans
vedkommende maatte til for at skaffe fru Ingegjørg sin fulde ret.
Efter Aslak fulgte hans søn Vigleik, der med hensyn til stridighed
synes at have traadt i sin faders fodspor, idet han nemlig gjorde
mange vanskeligheder ved at afhænde til Kristkirken endel
jordegods, som den rige korsbroder Sigurd Krafs, hvis arving han var,
havde testamenteret dertil, og vilde ikke engang give efter, da
dom var faldt imod ham (1333). En del af gaarden var
imidlertid tilfaldt lagmanden hr. Sigurd Jonsøns hustru fru Ragndid
(maaske en datter af Aslak), og skifteforretning mellem Vigleik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
