Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
fyldte med større og mindre hauge. Paa Fleskhus, Mikkelsgaarden,
Myr og Trones var der gravhauge. Paa Trones, hvor der har
været mange gravhauge, staar der flere bautastene. Høiest paa
nesset findes en meget stor røs, «Blaaberghaugen».
Hauge har der og været paa Svinhammer, Holme, Norberg,
Ysse, Haug og Svedjan. Paa den store, jevne slette, hvor der
engang maa have ligget en samlet gaard Vold, men hvor der nu
er flere gaarde, Mikvold, Østvold, Nestvold m. fl., har der
tidligere været en mængde hauge.
Paa Schønings tid laa der tæt ved Vestre Stiklestad en meget
stor rund haug; derhos en samling af runde, aflange og trekantede
hauge. Alle disse hauge var imidlertid allerede i 1774 næsten
udpløiede. Der var i dem fundet stykker af sværd og økser og
klinknagler af jern, et stykke af de almindelige høvrekamme af
bronce fra yngre jernalder, en kjæde af bronce og et bidselmundbid
af jern. En haug, kaldet Dagringshaugen, ligger paa en lavere
slette vestenfor gaarden.
Hauge var der videre paa Melby, Lyng, Hegstad, Auglen,
Øgstad og Hallem.
Paa Hallem var en af de største samlinger af gravsteder,
som kan paavises i Indherred. De fleste samlinger ligger paa
Nedre og især paa Vestre Hallems grund dels paa høiden af den
aas, som adskiller Værdalens hoveddal fra Leksdalen, dels i dens
hekling mod hoveddalen. Haugene paa Vestre Hallem kan i
det hele adskilles i flere parallele rækker. Der er ogsaa flere
brolagte ringe. En haug har en bautasten, 3.5 m. høi.
Paa Forbregd har der tidligere været store samlinger af
brolagte ringe. Schøning beskriver eu samling af 43 ringe paa en
mo nedenfor eller søndenfor gaarden. De var fra 7—43 m. i
tvermaal, de fleste omkring 17 m. De var alle tæt belagte med
et enkelt lag kuppelstene.
Nordenfor gaarden, formodentlig paa Forbregdsmoerne, saa
han en anden samling paa 12 ringe med et tvermaal af 6—27 m.
Kliiwer beskriver en tredje plads, som Schøning ikke var bleven
opmærksom paa, der bestod af 53 brolagte ringe med et tvermaal
af 2.5—19 m. samt 3 lignende firkanter.
Disse gravfelter er vistnok fra en tidlig periode i den ældre
jernalder.
Den største samling af stenlagte kredse, som vides at have
været til i Norge, fandtes paa gaarden Forbregd i Værdalen
præstegjeld, skriver O. Rygh; der synes ialt at have været over 100,
fordelte i 3 grupper (hvoriblandt nogle faa stenlagte firkanter).
Da de bortryddedes i slutningen af det 18de aarhundrede og i
begyndelsen af det 19de, fandtes under stenlaget en mængde
kul, aske, ben, endel glasperler og levninger af jernsager, ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
