- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
319

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆRDALEN HERRED.

319

sacra ihesus animce fit hk optimus erus. (Den hellige hostie Jesus
blev her sjælens bedste føde).

To store messinglysestager paa altereret er ifølge indskrift
kjøbt til kirken af Vincentz Friis.

Paa den gamle messehagel af fløil var anbragt et krucifiks
af støbt sølv med navnet Nicolai Christian von Reichwein og
derunder vaabenet graveret paa en sølvplade. I sit vaaben har
han ført en bevæbnet arm, som holder en druekvist. Over
indgangen til koret hænger en fane til hans minde; han har givet
kirken en vakker indelukket kirkestol; paa kirkens nordside var
bygget begravelsessted, i hvilket hans lig var bisat.

I koret hænger en fane over Jochum Ernst von Grabow. Paa
stolen i kirken er udhugget lensherre Frid Urnes og frues vaaben
og navne.

Den gamle døbefont er firkantet med ovale rundinger ’
hjørnerne og er saa dyb, at man har kunnet dyppe barnet ned
i vandet, som gjennem et hul i stenens bund har kunnet afledes.
Den bestaar af 3 dele. Den underste er en marmorplade; den
mellemste er af klæbersten med granater som den øverste; det er
den egentlige døbesten; den er vakkert udhugget med løvværk
og blomsterarbeide.

Over stenen ligger et messingdøbefad, paa hvilket Adam og
Eva er fremstillet ved det forbudne træ.

Efter en tradition, der ialfald ikke er mere end 130 aar
fjernet fra begivenheden selv, skulde kirken ligge nøiagtig paa
det sted, hvor Olav den hellige faldt i 1030, idet der bl. a. i
Passio St. Olavi heder, at den sten, paa hvilken kongemartyren
faldt, stikker frem over alteret. Og den omstændighed, at kirken
ligger paa et lavt, myrlændt sted, synes dog at vise, at særlige
grunde maa have bidraget til at give kirken dens plads.

Om Stiklestad hovedkirke heder det i kaldsbogen: Den østre
del af kirken eller koret og det nuværende halve skib antoges
almindeligt for at være identisk med den i «den legendariske
saga» fra det 12te aarhundrede omtalte kirke, som da «staaende
der, hvor Olav faldt». De paa døre og vinduer i klæbersten
anbragte indhugninger og forsiringer, saavelsom bygningens sokkel
og stil i det hele, synes ogsaa at godtgjøre dens oprindelse fra
denne tid. Kirkens usædvanlige beliggenhed, den har nemlig
oprindelig ligget i en fordybning, der senere ved udglidning af
den ovenfor liggende lerbakke er udjevnet, saa at fundamentet
nu ligger omtrent 3 alen under jordoverfladen, tyder ogsaa paa
en særegen anledning til valget af dette sted for dens opførelse
og gjør forsaavidt den formodning, at kirken staar som
mindesmærke, sandsynlig. Denne antagelse fik ogsaa bestyrkelse ved en
fra gammel tid opbevaret og i Stiklestad holdt prædiken, der om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free