Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
brugs-nr. 1, Sandstad, østre, af skyld 11.33 mark, har 1
husmandsplads. Brugs-nr. 2, Sandstad, vestre, har skyld 10.93 mark.
Myr. Det gamle navn er Mijrr, myr. Gaards-nr. 33, brugs-nr. 1
og 2, Myr med Sandsøren, af skyld 13.78 mark, har 1
husmandsplads.
Røvik, vestre, udtales Revik. Det gamle navn er Ryövik;
1ste led hænger vel sammen med ryÖja, at rydde. Gaards-nr. 35,
har skyld 13.93 mark.
Røvik, østre, gaards-nr. 36, har skyld 14.15 mark.
Gilberg, øvre. Navnets Iste led kan ikke være gil, kløft,
revne. Heller ikke kan man tænke paa det i Norge neppe brugte
mandsnavn Gille. Derimod synes det rimeligt, at den
oprindelige form er Gildruberg, af gildra, fælde, snare til fangst af
vildt, altsaa: et berg, hvori gildrer sættes. Gaards-nr. 39, af
skyld 11.87 mark har 1 husmandsplads.
Jønvik, udtales Jænnvik. Det gamle navn er J grundar vik,
sammensat med mandsnavnet Jçrundr. Gaards-nr. 43, har skyld
12.20 mark.
Erstad, øvre. Det gamle navn er EiriksstaÖir, sammensat
med mandsnavnet Eirikr. Gaards-nr. 48, har skyld 10.87 mark.
Erstad, nedre, gaards-nr. 49, brugs-nr. 1, med Vaksdalseng,
gaards-nr. 15, brugs-nr. 2, af skyld 2.66 mark, har samlet skyld
14.65 mark.
Gamle gaardnavne i Ytterøen er:
Enes. 1ste led kan sluttes at være æör, ærfugl, som nu i
Indherred udtales e.
Reiten svarer til det almindelige reitr, dyrket jordflek.
Inderberg. Indre Berg i modsætning til det længere ude paa
øen liggende berg.
Kjølsuik, vel oprindelig PjoÖolfsvik, sammensat med
mandsnavnet ßjööolfr, der nu regelmæssig i stedsnavne har antaget
formen kjøl.
Vansvik. Navnets forklaring er uvis.
Skjerve, gammelt navn Skerfin, sammensat med vin og skarv,
nøgen fjeldgrund.
Lønvik kaldes hos Aslak Bolt Lindvik og kan forklares som
sammensat med trænavnet lind. Vistnok gaar linden som
vildtvoksende træ nu ikke længere end til det sydlige af Søndmør;
men plantet trives den godt meget længere mod nord, og den
kan derfor vel ogsaa have vokset vildt langt over sin nuværende
nordgrændse i ældre tid. Man kunde og tænke paa et oprindeligt
Lygn vik, af lygn, stille, rolig, dannet af logn, vindstille, rolig sjø.
Dette kunde passe godt til stedsforholdene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
