Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Kornet fryser undertiden, særlig udsat er nogle fjeldgaarde
som Markhus, Selli, Gjeitaas, Rognli.
Der er dyrkbar jord fordelt paa gaardene paa sydsiden
af Verrasundet som Seiset, Rævdalen, Søndre og Nordre Vennes,
Søndre og Nordre Følstad, Øvre og Nedre Grande, Voldteigen,
Gip-ling, Hovd, Fines; der er baade lerjord og sandjord.
Verran har efter jordkomiteen af 1897 1000 maal udyrket,
men dyrkbar jord, hvoraf intet er i statens eie. 200 maal
anvendes til slaatteland, 400 maal til havnegang, 200 maal til
skog og 200 maal myr er uden nævneværdig økonomisk nytte.
Land skikket til opdyrkning var efter jordbrugstællingen i
1907 1709 maal, hvoraf 414 maal myr. I 1901—07 antages
opdyrket fra nyt 164 maal, hvoraf 20 maal myr.
Af redskaber var der i 1907 47 slaa- og meiemaskiner,
2 bredsaamaskiner, 25 hesteriver, 1 arbeidsvogn og 162
arbeids-kjærrer.
Dyrkning af turnips er tiltaget. Arealet af kunstig eng er
noget udvidet og arealet af naturlig eng ligesaa.
Havestellet ligger nede. Kirsebærene bliver modne. Der
sælges ikke havebær, men en hel del blaabær og tyttebær, optil
80 tønder aarlig.
Havnegangene er gode og vidtstrakte paa nordsiden af
Verrasundet, paa sydsiden er de smaa. Der er ligeledes gode
fjeldbeiter paa nordsiden, og de bruger fremdeles sætrene, skjønt
det er taget af med sæterbruget.
Husdyrhold samt fjærkræ i Verran herred:
1907. 1900.
Heste........ . 131 115
Storfæ........ . 690 559
Faar........ . 1036 755
Gjeter ........ . 1447 970
Svin......... 252 206
Kaniner....... . 8 —
Høns........ . 1251 1 471
Der er 23 sætre.
Kjørene er delvis norske, delvis blandet ayrshire, tildels er
■der den saakaldte graarace fra Beitstaden.
Hesteavlen er vigtig, og der ales op heste paa de fleste
gaarde.
Sauerne er blandede.
Der var ikke meieri eller ysteri i 1905.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
