Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDERØEN HERRED.
399
Vatn. Gaarden ligger ved et lidet vand, Granavatn.
Gaards-nr. 107, har skyld 11.09 mark.
Ingaal, almindelig skrives Indgul. Ingaal et et enestaaende
navn. S. Bugge formoder, at det er oprindelig Ylghola, hule, hvor
en ulvinde holder til; l bliver ofte ved dissimilation til n, naar
et andet l følger. Gaards-nr. /120, af skyld 11.82 mark, har 1
husmandsplads.
Skaagset, almindelig skrives Skougset eller Skaugset, gaards-nr.
122 og 126, af skyld 6.02 mark, og Værdal, nordre, af skyld 7.80
mark, er et brug, tilsammen af skyld 13.82 mark.
Hamsaas, gammelt navn Hamarsåss, af hamarr, berghammer;
betydningen altsaa vel en i en hammer fremspringende aas eller
en aas, hvorpaa der hæver sig en hammer. Gaards-nr. 130,
brugs-nr. 1, af skyld 13.93 mark, har 2 husmandspladse.
Halle, almindelig skrives Halde. Navnet kommer vel
oprindelig af Halli, dativ af liallr, helding. Gaards-nr. 131, af skyld
6.21 mark, med Ferstad, vestre, gaards-nr. 118, brugs-nr. 1, af
skyld 7.86 mark, er tilsammen et brug, af skyld 14.07 mark, og
har 4 husmandspladse.
Roset, gaards-nr. 134, brugs-nr. 1, af skyld 10.21 mark, har
1 husmandsplads.
Rol, øvre, gaards-nr. 138, brugs-nr. 1, har skyld 14.07 mark.
Leirdal, gaards-nr. 140, brugs-nr. 1, har skyld 11.92 mark.
Hø, gaards-nr. 142, brugs-nr. 1, har skyld 12.93 mark.
Hø, gaards-nr. 142, brugs-nr. 3, af skyld 11.15 mark, har
1 husmandsplads.
Gamle gaardnavne i Inderøen herred er:
Fagerbække skal kaldes Jeilvaallen. Gaardnavnet er nyt.
Daglignavnet er sammensat med geil, kreaturvei med gjærde paa begge sider.
Berg kommer af berg, berg, klippegrund.
Rydningen kommer af ruöningr, rydning.
Haugberg. Efter gamle skriftformer skulde det være Hagaberg,
hvori 1 ste led vilde være hagi, havnegang. Da imidlertid
overgangen fra ag til au i denne egn vilde være usædvanlig, kan der
være grund til at formode Haugaberg.
Hogstad er sandsynligvis oprindelig Hauksstaöir, sammensat
med mandsnavnet Haukr.
Melhus, gammelt navn Meöalhüsar.
Undersaaker, gammelt navn Undrsakr, kan maaske udledes af
undr, et under, forunderlig ting (kan bl. a. ogsaa betegne spøgeri).
I sammensætning med akr kan det godt f. eks. betyde en ved
frugtbarhed udmærket (forunderlig) ager.
Hegdal. Her er 1ste led vel trænavnet heggr.
Ulven, gammelt navn Ulfvinjar, sammensat med dyrenavnet
ulfr og vin jar, flertal af vin, eller Qlfvinjar, hvori 1ste led er alfr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
