Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
gaarden Hustad næsten i den ytterste kant af sognet og paa et
ualmindelig veirhaardt sted ved Beitstadfjorden; den blev ved
gavebrev af 13de september 1888, thinglæst 18de samme maaned,
overdraget til FoYeningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring.
Hustaöa kirkja er sandsynligvis dens gamle navn. Det er
oprindelig en rundbuet langkirke af utilhugne kalkstene med
indfatninger af klæber og tilhugne kalkstenshjørner. Taarnets
ind-gangsportal er kløverbladformet og omgivet af 2 dyrefigurer, samt
siksakornamenter. Den er restaureret delvis i aarene 1905—07.
Veie. Gjennem Hustad herred gaar vei langs
Borgen-fjorden over Brakstad til Korsen, hvor den fortsætter ind i Sparbu
herred.
Langs Beitstadfjorden i det vestlige af Hustad herred gaar
en vei over gaardene Hemre og Aalberg; her svinger den mod øst
over Skjelven og Slottet til Korsen.
Fra Brakstad gaar mod nordvest en vei forbi Flaatten, Storeng
plads og Manem gaard til Aalberg gaard.
Fra Beiting plads gaar vei nordover forbi Klefstadgaardene
og Hegstadgaardene til Skjelven.
Et par mindre veistykker gaar nordover til Skjelvaagen og Hustad.
Der er mange gaardveie.
Skolekredsene er anført under Inderøen herred.
Den samlede antagne indtægt for aaret 1908 udgjorde
128 905 kr. og formuen 745 500 kr.; den samlede herredsskat
var 8 267 kr., fordelt paa 302 skatydere.
Sparbu herred.
Sparbu herred (259.04 km.2, i 1891 2 594 indbyggere, i
1900 2 604 indbyggere) udgjør Mære sogn og Henning sogn af
Sparbu præstegjeld.
Herredet udgjør en del af Sparbu lensmandsdistrikt og thinglag.
Herredets navn udtales Sparbüa, og det gamle navn er Sparabü.
Deraf er afledet folkenavnet sparbyggir med sløifning af
mellemstavelsen. Navnet bruges dels i videre betydning om hele fylket,
dels og oftest om bygden. Den sidste betydning er utvivlsomt
den oprindelige. Navnets betydning er ikke sikkert forklaret.
Sidste led er det i bygdenavne saa almindelige bu, gaard. 1ste led
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
